Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hold oplæg

Et godt oplæg er både velforberedt og velfremført

Når du har brugt tid og energi på at forberede dit oplæg grundigt, så vil du sikkert også gerne levere dit oplæg med overskud og overbevisning. Et ellers velforberedt oplæg kan falde til jorden, hvis ikke fremførelsen er god. 

Derfor får du her en række gode råd til, hvordan du kan øve din fremførelse, og hvad du skal være opmærksom på, mens du holder dit oplæg. 
 

Metakommunikation

For at hjælpe dit publikum til at følge med i dit oplæg bør du metakommunikere - altså kommunikere om, hvordan du kommunikerer.

I starten af dit oplæg

  • Fortæl tydeligt, hvad dit emne er, og hvordan du vil præsentere det, eksempelvis ved at sige:
    • “Jeg vil argumentere for… Jeg vil derfor præsentere jer for tre begrundelser for det.”
    • “I dette oplæg vil jeg forklare… Først vil jeg… Dernæst vil jeg… Til sidst vil jeg…”
    • “Jeg vil diskutere… På den ene side vil jeg præsentere synspunktet… På den anden side synspunktet…”

Undervejs i dit oplæg

  • Markér overgangene i dit oplæg. Brug metakommunikationen som en slags vejskilte, så dit publikum ved, hvor oplægget er på vej hen. Det kan fx være:
    • "Nu går jeg videre til..."
    • Det vender jeg tilbage til om lidt"
  • Undgå for mange sidespor, da det kan være forvirrende og svært for publikum at følge med i - og hvis sidespor er nødvendige, så sørg for at kommunikere tydeligt omkring det.
  • Gentag  din(e) vigtigste pointe(r) flere gange - måske let omformuleret fra gang til gang - men så publikum bliver mindet om, hvad du sagde, og hvad der er vigtigt.

I slutningen af dit oplæg

  • Opsummér for dit publikum, hvad du har præsenteret dem for, og hvad de vigtigste pointer fra dit oplæg var. Du kan eksempelvis sige:
    • “Her til slut vil jeg kort opsummere…”
    • “Efter denne gennemgang af … kan vi nu se, at …”
  • Læg op til videre diskussion, hvis situationen og formatet tillader det. På den måde kan du få tilhørerne på banen og styre den efterfølgende dialog om emnet. Det kan eksempelvis være:
    • “Med udgangspunkt i … hvordan ville I vurdere … i forhold til ….”
    • “Hvordan kan vi ellers undersøge / kaste lys over …”

Din metakommunikation hænger således tæt sammen med din disposition og din formulering af stoffet. Tænk derfor over metakommunikationen allerede, når du forbereder dit oplæg.

Engagér dit publikum

Et engageret publikum er et publikum, der lytter og som kan huske dine ord også efter dit oplæg, fordi de har oplevet det som relevant og interessant. Men hvordan engagerer man sit publikum i et oplæg, som primært er envejskommunikation? Det handler grundlæggende om, at publikum føler sig set, hørt og talt til - ikke bare talt foran. Du kan overveje følgende tilgange for at engagere dit publikum:

Engagement smitter

Hvis du er energisk og udstråler, at du er engageret, at du finder emnet spændende og at du faktisk nyder at holde oplægget, ja så smitter det af på dit publikum.

Omvendt smitter det også af på dit publikum, hvis du selv er uengageret i dit oplæg.

Eksempler

Eksempler bruges til at gøre noget abstrakt mere konkret og lettere at forstå for dit publikum. Det konkrete eksempel aktiverer nemlig publikums forestillingsevne og kan aktivere  følelser og sanser.

Det er vigtigt, at du bruger eksempler, som dit publikum kan relatere til - og som er relevante for dit oplæg.

Anekdoter og fortællinger

Mennesket forstår og husker bedst i fortællinger. Derfor er anekdoter og fortællinger en god måde at engagere dit publikum på. Ligesom eksempler aktiverer fortællinger også sanser og følelser.

Det er vigtigt at huske på, at anekdoterne og fortællingerne skal være relevante for dit emne og for oplægget.

Desuden kan fortællinger gøre dit oplæg mere personligt, hvilket også kan være engagerende.

Retoriske spørgsmål

Retoriske spørgsmål er spørgsmål, du stiller og enten selv besvarer eller lader stå ubesvaret hen. Det er en måde at bringe oplægget videre på, og ikke mindst en måde at få publikum til at “tænke med” undervejs i oplægget.

Det er en god måde at henvende dig til publikum uden at afkræve et svar. Retoriske spørgsmål kunne fx være:

  • "Men kan metoden overhovedet bruges til at løse dette problem?”
  • "Hvordan kan vi forstå denne tekst?"
  • "Men tager han i virkeligheden ikke fejl, når han siger, at…?"

Relatér direkte til publikum eller den konkrete situation

Du kan relatere pointer, eksempler eller dit emne direkte til dit publikum eller til den konkrete situation, du taler i. Det gør dit oplæg mere personligt og nærværende.

Du kan gøre det på mange forskellige måder, og det behøver kun være i det ganske små. Måske en reference til vejret udenfor, en person eller objekt i rummet eller tid på dagen.

Relatér til virkeligheden eller nylige begivenheder

Du kan relatere pointer, eksempler eller dit emne til noget konkret i virkeligheden, som dit publikum er optaget af. Det kunne fx være politiske eller historiske begivenheder.

Det gør dit oplæg relevant for dit publikum.

Øjenkontakt

Øjenkontakt er vigtig, da det skaber en relation til dine tilhørere. Øjenkontakt får nemlig publikum til at opleve, at du taler til dem, ikke bare foran dem. Således har øjenkontakt også betydning for din troværdighed.

Det er en god idé at lade øjnene glide hen over publikum og ikke fiksere på nogle bestemte personer i for lang tid af gangen. Du kan evt. fokusere kort på en persons pande eller næse, hvis det føles for sårbart at kigge dem direkte i øjnene.

Kropssprog

Din udstråling har stor betydning for, hvordan dine ord opfattes

Det, du udstråler med din krop, er en del af dit oplæg og den måde, dine tilhørere opfatter dig og dine ord på. Derfor bør du overveje, hvordan du med dit kropssprog dels kan udstråle troværdighed og dels kan understrege det, du siger.

Øv dig eventuelt ved at optage dig selv, så du kan se, hvordan du bruger dit kropssprog, om det understøtter dine ord og virker naturligt.

Når du holder oplæg, kan du tænke på:

At være naturlig

Vær dig selv. Intet er så utroværdigt som en taler, der tydeligt prøver at være noget andet end dem selv. Det kan opfattes unaturlig, påtaget eller indstuderet. Ved at være dig selv udstråler du troværdighed og er autentisk, hvilket får dit publikum til at lytte mere opmærksomt

Placering og bevægelse

Tænk over, hvordan du placerer dig bedst i forhold til tilhørerne, visuelle virkemidler (tavle, poster, PowerPoint osv.), talerstol osv.

Sørg for at have et godt overblik over rummet, og at størstedelen af tilhørerne kan se dig uden problemer, men uden du går i vejen for eventuelle slides.

Overvej, om du i løbet af din præsentation kan og vil bevæge dig rundt. At bevæge dig til et andet punkt i lokalet kan vække og flytte dine tilhøreres opmærksomhed. Du kan således bruge bevægelse til fx at understrege et ny vinkel, en ny pointe eller at du bevæger dig mod slutningen af dit oplæg.

Gestik

Nogen gestikulerer naturligt meget, andre lidt. Det vigtigste er, at din gestik ikke er forstyrrende eller unaturlig.

Tænk over at bruge gestik, som passer til situationen, og som understreger dine pointer.

Øjenkontakt

Øjenkontakt er vigtig, da det skaber en relation til dine tilhørere. Øjenkontakt får nemlig publikum til at opleve, at du taler til dem, ikke bare foran dem. Således har øjenkontakt også betydning for din troværdighed.

Sørg derfor for at kigge op fra dine noter eller manuskript, og undgå at stå med ryggen til tilhørerne.

Det er en god idé at lade øjnene glide hen over publikum og ikke fiksere på nogle bestemte personer i for lang tid af gangen. Du kan evt. fokusere kort på en persons pande eller næse, hvis det føles for sårbart at kigge dem direkte i øjnene.

Stemme

Når du holder oplæg, er din stemme dit instrument. Som ethvert andet instrument, skal man lære at bruge det. Den måde, man bruger sin stemme, når man holder oplæg, er ofte anderledes end i dagligdags tale.

Øv dig eventuelt ved at optage dig selv, så du kan høre, om du taler klart, tydeligt og ikke for hurtigt. Når du holder oplæg, kan du tænke på:

Volumen

Tilpas din stemmes volumen til rummet og til antal tilhørere.

Det er vigtigt, at dine tilhørere kan høre dig uden at skulle anstrenge sig. Det kan nemlig flytte fokus fra dit budskab.

For at kunne skrue op for din volumen uden at trætte din stemme, har du brug for, at din vejrtrækning er helt nede i maven frem for oppe i brystkassen. Ved at bruge dine mavemuskler når du taler, skaber du mere lyd.

Omvendt skal du heller ikke råbe - det vil udmatte både dig og dine tilhørere.

Tempo

Undgå at tale for hurtigt. Når du føler, at du taler langsomt, skal du sikkert tale endnu langsommere.

Når du taler for hurtigt, bliver din vejrtrækning overfladisk og hektisk, hvilket får din tale til at virke stresset, og dine ord smelter sammen, så det er svært at høre og forstå, hvad du siger.

Langsom tale er både lettere at forstå og giver dig tid til at trække vejret og bruge dine mavemuskler, når du taler, så også lyd og volumen forbedres.

Hvis du taler hurtigt for at nå alle dine pointer, så skal du overveje at omstrukturere og forkorte i dit manuskript og forberede dit oplæg bedre

Artikulation

Vær opmærksom på at artikulere dine ord, så dine tilhørere let kan høre og forstå dem. Ved at tale langsomt er det også lettere at artikulere mere præcist.

Hvis du mumler, kan dine tilhørere let komme til at fokusere på at forstå de enkelte ord frem for at fokusere på dit budskab. Undgå dog over-artikulation, da det kan virke påtaget og unaturligt.

Brug derfor ord, som er lette at sige, og sørg for at dit manuskript bruger talesprog. Skal du bruge nogle svære fagord, så øv dig godt på dem på forhånd.

Læs mere om at formulere stoffet.

Pauser

Pauser gør tre ting:

  1. giver dig mulighed for at trække vejret dybt.
  2. giver dine tilhørere mulighed for at lade dine ord synke ind. På den måde kan du bruge pauser til at understrege en pointe. Hvis du fx siger noget svært, kontroversielt eller abstract, kan pausen give tilhørerne et øjeblik til at forstå, hvad du egentlig sagde, inden du bevæger dig videre. Der er kun brug for ganske få sekunder, så vær ikke bange for stilheden.
  3. at du sætter dit taletempo ned, hvilket gør det lettere at forstå dig.

Læg tryk på enkelte ord

Ved at lægge tryk på udvalgte ord, som er særligt vigtige, kan du sørge for, at dine tilhørere lægger mere mærke til det. Det kan få dem til at forstå det centrale i dit oplæg bedre, eller det kan få dem til at huske de vigtigste ord bedre bagefter.

At lægge tryk på et ord gøres ved at sige det ord med mere volumen, mere præcis artikulation eller langsommere end resten af sætningen.

Visuelle virkemidler

Du kan støtte dit mundtlige oplæg ved at bruge visuelle virkemidler. Det er vigtigt, at de visuelle virkemidler ikke overtager dit oplæg ved at indeholde en masse tekst eller andet indhold, som tiltrækker al opmærksomhed fra publikum. Tænk på, at du gerne vil have dine tilhørere til at lytte til dig og ikke være fokuseret på noget andet.

Eksempler på visuelle virkemidler

  • PowerPoint, Prezi eller tilsvarende
  • Tavle eller whiteboard
  • Handout, fx med disposition for oplægget eller en graf
  • Billeder eller illustrationer

Få feedback

Få feedback - på indhold, formidling og fremførelse.

Feedbacken vil tit fokusere på det faglige indhold, men hvis du også spørger  til din formidling og fremførelse kan du blive klogere på, hvad du kan gøre bedre næste gang.

Efter du har holdt dit oplæg, kan du ofte bede om feedback fra holdet eller underviseren. Hvis du synes, det er grænseoverskridende at bede hele holdet eller underviseren om feedback, kan du i stedet aftale med din studiegruppe eller læsemakker, at I skal give hinanden feedback efter et oplægget. Husk at fortælle, hvis der er noget særligt du gerne vil have feedback på, eksempelvis:

  • Hvad var det overordnede indtryk af din præsentationsform og din mundtlige formidling.
  • Noget, der fungerede særlig godt ved oplægget, og hvorfor. Fx: Der var en god struktur/tydelig og klar tale/god brug af tavle, fordi...
  • Noget, der kan gøres bedre næste gang, hvordan og hvorfor. Fx: At tale friere og ikke være så bundet af manuskriptet, have mindre tekst på slides eller lade være med at vride hænder, fordi..

Vær åben. At modtage feedback kræver, at man er interesseret i at blive bedre, og at man er villig til at ændre sin måde at gøre tingene på.