Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Skriveprocessen

Ved at være bevidst om skriveprocessen bliver det lettere at skrive en god opgave.

Der er mange elementer at holde styr på, når man skal skrive en opgave: krav, tidsfrister, planlægning af forløbet og selve opgaveskrivningen og afleveringen. For at få en god skriveproces er det vigtigt, at du sætter dig ind i tidsfrister og kravene til opgaven fra start, og at du får lagt en plan for dit skriveforløb. På den måde får du et overblik over, hvornår du vil have hvilke dele af opgaven færdige, så du kan sikre dig, at du kan nå det hele. 

Der er normalt at opleve udfordringer undervejs i skriveprocessen – det kan ske både i starten, undervejs og til slut lige op til aflevering. Her er det godt at kende til forskellige øvelser og metoder, der kan gøre det nemmere at komme videre i processen.  

På denne side finder du gode råd til at komme godt i gang med din skriftlige opgave, planlægge din skriveproces og få skrevet opgaven færdig.

 

Få styr på krav og tidsfrister

En akademisk opgave bliver bedømt ud fra en række akademiske bedømmelseskriterier. I starten af din skriveproces, bør du derfor kende til de kriterier, din opgave i sidste ende skal vurderes ud fra. Det kan du gøre ved at:

  • Orientere dig om læringsmålene i egen studieordning
  • Tale med din vejleder eller underviser om eventuelle specifikke formelle krav eller formalia
  • Læse om akademiske normer under videnskabelighed
  • Læse mere om krav til eksamen.
  • Du bør også være opmærksom på tidsfrister for tilmelding til eksamen og aflevering samt på praktiske informationer om et eventuelt mundtlig forsvar af opgaven.

Planlæg forløbet

Når du skal arbejde med en større opgave, eksempelvis bachelor eller speciale, kan du med fordel arbejde med en projektplan, så du kan holde styr på din opgaveproces. En projektplan kan give dig overblik over de vigtigste arbejdsopgaver i perioden, hvor du arbejder med opgaven. Indtænk eksempelvis redigering af egen tekst, feedback fra andre, løbende deadlines, samt eventuelt empiriindsamling og udvikling af fungerende prototype. Det er en god idé at lave en projektplan sammen med eller i overensstemmelse med din vejleder.

Du kan bruge en oversigt over en projektplan for større skriftlige opgaver (pdf). Tidsangivelserne for de enkelte faser er vejledende og kan med fordel drøftes med din vejleder.

Procesværktøjer

Du kan bruge forskellige værktøjer til at holde styr på skriveprocessen.

Det kan være en god idé at overveje, hvordan du vil udføre opgaveskrivningen, og om der er nogle arbejdsprocesser, du vil inddrage. Ligeledes kan det hjælpe dig at reflektere over din proces undervejs, og over om nogle af dine arbejdsmåder kan forbedres. Herunder finder du nogle forslag til forskellige nyttige procesværktøjer, du kan bruge i skriveprocessen. 

Procesværktøj

Brug en logbog

Du kan bruge en logbog til at reflektere over processen og stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvad har jeg lavet i dag?
  • Hvad skal jeg i gang med i morgen?
  • Hvad kører skævt?
  • Hvad går godt?
  • Hvad er jeg i tvivl om?
På denne måde bliver det tydeligt for dig, hvordan du rykker dig i opgaveskrivningen. Dette kan være motiverende for store opgaver, hvor processen kan flyde meget sammen.

Det fleksible dokument

Arbejd med at visualisere din opgave, fx ved at tegne et mindmap. Du kan også sætte delene af din opgave op på flere stykker papir, og så kan du rykke rundt med dem og prøve forskellige sammensætninger af.

Brug en skrivepartner eller en skrivegruppe

Du kan både vælge at skrive din opgave med en anden studerende, så I er sammen om opgaven, men du kan også vælge at forme en skrivegruppe, så du kan skrive din egen opgave, men få sparring og støtte fra dine medstuderende. Aftal med din skrivegruppe eller -makker, hvilke forventninger I har til samarbejdet, og hvordan I vil arbejde. Planlæg gerne faste deadlines for bestemte dele af projektet.

Uanset om du vælger at skrive alene eller i gruppe, får du en individuel bedømmelse for opgaven.

Læs mere om fordelene og ulemperne ved at skrive alene og flere sammen her.


Skemaet med projektplanen til større skriftlige opgaver er udarbejdet af Annegrethe Jørgensen fra det tidligere Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske og Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.

Skriv opgaven

Den bedste måde at komme i gang med at skrive din opgave er ved at skrive. 

For at blive en mere effektiv og produktiv skribent foreslår vi, at du koncentrerer dig om én ting ad gangen.

Når man skriver tekster, sker det ofte sådan, at man producerer og redigerer tekst i små ryk: Man skriver et par sætninger, sletter noget og skriver lidt mere, fordi man gerne på én gang vil finde ud af, hvad man vil sige, og hvordan man vil sige det.

Det er bedre at gøre én ting ad gangen end at prøve at gøre to ting samtidig: Først producerer du tekst, derefter redigerer du i den. På den måde kræver du ikke for meget af dig selv på en gang, men gør din skrivning mere overskuelig.

Gode råd til at skrive opgaven

Sæt tid af til at skrive

Du behøver ikke være inspireret, inden du går i gang med at skrive. Afsæt et bestemt tidsrum til skrivning, og gå så i gang med at skrive, uanset om du er inspireret eller ej. Husk ikke at sætte hele dagen af til at skrive, men inddel din skrivning i mindre blokke. På den måde kan du skrive, når du har planlagt det og koncentrere dig specifikt om dette.

Ved at gøre én ting ad gangen og afsætte et tidsrum til din skrivning, opnår du bedre udnyttelse af din arbejdstid. Ellers går der hurtigt tid med at falde i staver ved skærmen.

Tænk ved at skrive

Til større opgaver er det en god idé at bruge skrivningen som et redskab for tænkningen. Det kan forbedre dit skrivearbejde, fordi du ofte vil få flere ideer at arbejde med, når du tvinger dig selv til at skrive tankerne ned. Du vil samtidig få produceret mere stof, og dermed kan du udvælge det bedste til din endelige opgave. I fold-ud-kassen “Skriv, skriv, skriv” længere nede på siden kan du finde øvelser, du kan bruge, når du skal i gang med at skrive din opgave, eller hvis du er gået i stå i skriveprocessen.

Producer først, rediger bagefter

Det kan være svært samtidigt at forholde sig til, hvad der skal skrives og hvordan det skal skrives. Prøv derfor at tillade dig selv først at skrive løs uden at forholde dig til, om det lyder godt. På den måde sikrer du, at du får skrevet de vigtige pointer ned, som du så efterfølgende kan redigere i, så de står skarpt formuleret. Det hjælper dig til at gøre skrivningen mere overskuelig, fordi du ikke kræver for meget af dig selv på én gang.

Lav løbende justeringer

Du vil i løbet af skriveprocessen bevæge dig frem og tilbage mellem tænkeskrivning, tekstproduktion og redigering. I redigeringen skal du vurdere, om noget af teksten skal omformuleres, slettes, tilføjes eller flyttes. Det er også i denne del, korrekturlæsningen foregår. Redigeringen foregår typisk af flere omgange og er en stor del af skriveprocessen.  Det er her, du sikrer, at hele opgavestrukturen - den såkaldte røde tråd - og opgavens overordnede argument hænger sammen.

Kom godt i mål med opgaven

Sæt gerne god tid af til den afsluttende fase af arbejdet med opgaven. Her skal du både sikre, at du besvarer problemformuleringen, at din opgave hænger sammen, og at den lever op til krav og formalia. Det gør du ved grundigt at gennemlæse og redigere opgaven samt ved at modtage feedback fra dine medstuderende. Ved at få andres øjne på din opgave bliver det nemmere at spotte, hvis der er indforståetheder eller mangler i opgaven, du selv har overset. Du kan desuden også selv blive klogere ved at læse og give feedback på andres opgaver. Kom gerne med konkrete ønsker til, hvad du ønsker feedback på.

Skriv skriv skriv!

Skal du skrive en opgave, er der kun én ting at gøre: Skriv, skriv, skriv. Du kommer til at skrive på forskellige måder, og du kommer sikkert til at skrive meget mere, end der skal med i den endelige opgave. Men det er nødvendigt for processen og for at finde ud af, hvad der er det vigtigste at have med.

I de to næste fold ud-kasser kan du finde konkrete øvelser, du kan bruge, når du skal i gang med at skrive din opgave, eller hvis du er gået i stå undervejs i skriveprocessen.

Øvelse: Nonstopskrivning

Nonstopskrivning er en effektiv skrivemetode, som du kan bruge i forbindelse med akademisk opgaveskrivning.

Nonstopskrivning er hurtigskrivning uden afbrydelser, hvor du bruger skrivningen som et redskab for tænkningen. Det er en metode, der kan hjælpe dig til at producere tekst på en koncentreret og effektiv måde – når som helst og uden først at være inspireret. Nonstopskrivning kan bruges til:

  • at komme i gang med at skrive tidligt i processen.
  • at forhindre og fjerne skriveblokeringer.
  • at give teksten fokus.
  • problemløsning undervejs i skrivearbejdet.


Udfør øvelsen Nonstopskrivning 

Nonstop

 

Hvordan udfører du øvelsen? 

  1. Vælg emnet du vil skrive om, og bestem hvor længe du vil gøre det. Du kan skrive om lige det, du har lyst til - du kan fx skrive et konkret afsnit til din opgave, eller tanker omkring dit emne for at komme nærmere på en problemformulering.
  2. Skriv i det valgte interval i et højt tempo. Du skriver i et sort felt og kan derfor ikke se din tekst - det er meningen. Formålet er at hjælpe dig til at koncentrere dig om at producere tekst uden at bruge tid på at rette i teksten.
  3. Koncentrer dig om at holde fingrene i gang, så du ikke går i stå. Over det sorte felt kan du blandt andet se, hvor lang tid der er gået siden sidste tastetryk. Undgå at statusbarren bliver rød ved at skrive fyldeord, indtil du kan komme på noget relevant - det kommer af sig selv.
  4. Brug tiden. Du får mest ud af øvelsen, hvis du skriver tiden ud. Men hvis det er nødvendigt, kan du stoppe øvelsen før tid.
  5. Når øvelsen er slut, skal du redigere din tekst: ret tastefejl, lav linjeskift, ret for stavefejl.
  6. Kopier din tekst, sæt den ind i din opgave og skriv videre på herfra.

Hvad skal du skrive om?

Normalt vil din nonstopskrivning handle om noget fagligt: Hvad du skal skrive opgave om, hvilken problemformulering du skal vælge, eller hvordan du skal komme videre i et kapitel. Du kan lære nonstopmetoden at kende ved at skrive om et hvilket som helst emne, som du ved bare lidt om. I den interaktive nonstopøvelse kan du selv finde på et emne, eller du kan vælge et fra en liste.

Hvad gør du, hvis du går i stå?

Det er vigtigt ikke at stoppe nonstopskrivningen, selvom du ikke kan komme i tanke om mere at skrive. Skriv i stedet om, at du er løbet tør for ideer, eller prøv at skrive emneordet nogle gange. Fortsætter du med at skrive, vil der ofte dukke idéer op efter noget tid. Ideer som du ikke ville have fået, hvis du havde afbrudt øvelsen.

Prøv igen

For nogle er det en stor udfordring at producere tekst uden samtidig at redigere i den. Prøv nogle gange, og se hvordan din tekst og skrivning udvikler sig. Som alt andet er nonstopskrivning noget, man kan lære.

Når du har lært metoden at kende, kan du bruge den i arbejdet med at skrive opgaver. Opret et dokument i dit tekstbehandlingsprogram, sluk for skærmen, sæt et ur til at ringe – og skriv løs.

Øvelse: Udfold opgaven

Terningemetode kan give dig retning, så du har en idé om, hvor du vil hen, og hvad du vil sige med din opgave.

Når du er inde i opgaven, kan Terningemetoden være et godt redskab til at generere nye idéer, producere stof til din akademiske opgave og komme i gang med at skrive. Terningemetoden bygger på en idé om, at man kan undersøge et emne ved at se på det fra forskellige synsvinkler, og det er en effektiv måde at få nye idéer og erkendelser på. Ved at gå systematisk frem og tage én synsvinkel ad gangen, kan man få nye idéer og flere perspektiver på sit emne.

Metoden opstiller seks forskellige synsvinkler, som du kan anlægge på dit emne, og kan bruges til:

  • At få alle idéer - både de gode og de dårlige - med tidligt i arbejdsprocessen og på den måde komme ind på emnet.
  • At afklare hvad det mest interessante ved dit emne er, og dermed hjælpe dig med at lave en problemformulering.
  • At komme i gang med beskrivende, analyserende og argumenterende opgaveafsnit.
  • At give nye idéer eller vinkler på et emne, hvis du er kørt fast.
  • At give dig mulighed for at nuancere det, du allerede ved, og dermed give dig nyt stof at arbejde med.

Udfør Terningemetoden

Nonstop

Hvordan udfører du øvelsen?

Øvelsen varer 15-30 minutter, hvor du kan få nye idéer og erkendelser om dit emne.

  1. Vælg et emne.
  2. Brug 3-6 minutter på hver af terningens seks sider og skriv alt det ned, som du kommer i tanke om.
  3. Når øvelsen er slut, kan du redigere din tekst: ret tastefejl, lav linjeskift, ret for stavefejl.
  4. Kopier din tekst, sæt den ind i den opgave, og skriv videre på din tekst.

Se også:


Øvelse: Nonstopskrivning

Prøv den interaktive øvelse Nonstopskrivning, som kan hjælpe dig til at producere tekst til din opgave.

Nonstop

Øvelse: Udfold opgaven

Prøv den interaktive øvelse Terningemetoden, som kan hjælpe dig til at udfolde din opgave og finde nye vinkler.

Nonstop

Skriv og skriv - Red din opgaveskrivning

I bogen Skriv og skriv - Red din opgaveskrivning (2017) kan du finde hjælp og inspiration til at arbejde med din opgaveskrivning. Bogen er skrevet af retorikere og undervisningsudviklere Helle Hvass og Stine Heger, som begge har erfaring med at vejlede studerende i opgaveskrivning. 


Guide til gode spørgeskemaer

I bogen Guide til gode spørgeskemaer (2006) kan du få hjælp til at udarbejde spørgeskemaer og kvalitetssikre spørgeskemadata i forbindelse med opgaveskrivning. Bogen er skrevet af Henning Olsen, som i flere år arbejdet med spørgeskemaundersøgelser på Socialforskningsinstituttet.


Sidens indhold er udarbejdet af studielektor Tine Wirenfeldt Jensen. Kilder: Peter Stray Jørgensen: ”Notatteknik for studerende – Lyt, læs – noter og skriv”, Samfundslitteratur, 2001. Peter Stray Jørgensen: ”Studielæsning på videregående uddannelser”, Samfundslitteratur, 2007.