Når du planlægger din tid, er det vigtigt at være realistisk med, hvad du kan nå. Følg nedenstående råd til at få din hverdag til at hænge sammen.

Metoder til tidsstrukturering
Lav et fast mønster Ved at lave et fast mønster i din hverdag, fx ved at lave en ugeplan, får du opbygget nogle vaner og rutiner. Vaner er ikke noget, du skal huske på, men den gør, at du udfører visse aktiviteter som en helt naturlig del af din hverdag. Når du eksempelvis vænner dig til at gå til alle undervisningsgangene på et semester, bliver det en god måde at komme i gang med noget fagligt i hverdagen. Dette kan være en hjælp i eksamensperioderne, som ofte er mere intensive og kræver meget selvdisciplin. Opbyg også nogle gode vaner med dine spisepauser, dit sociale liv og et eventuelt studiejob. Læs mere om, hvordan du kan planlægge din læsning her.
Koordiner med andre Planlæg din hverdag ud fra mennesker omkring dig, eksempelvis din studiegruppe, rumbo, kæreste og familie. Ved at tage hensyn til andre og deres faste mønster gør du det mere realistisk, at du kan fastholde dit eget mønster og ikke skal ændre for meget i din planlægning.
Vær realistisk Pas på at du ikke overbelaster din plan. Planlæg din uge, så du er sikker på, at du kan nå det vigtigste. Giv gerne luft til ændringer undervejs, så det ikke bliver overvældende, hvis noget går galt, eller du kommer bagud i forhold til dine planer. Vær også realistisk omkring dine egne præferencer. Er du eksempelvis A-menneske, kan du med fordel udnytte morgentimerne.
Prioriter og sæt mål Planlæg de vigtigste aktiviteter først på dagen, og gå direkte i gang med dem. På den måde behøver du ikke gå og tage dig sammen hele dagen, men kommer hurtigt i gang og får gennemført noget. Dette kan motivere resten af dagens arbejde. Har du lav selvdisciplin, kan det være hjælpsomt at lave specifikke tidsfrister for hver aktivitet, så du er sikker på at få færdiggjort dit arbejde, før du kan gå videre med det næste.

Indholdet er udarbejdet med inspiration fra bogen "Lær dig selv at lære. Opnå bedre koncentration, forståelse og hukommelse." af Bjørn Ringom.

Du vil opleve forskellige undervisningsformer og studieaktiviteter på dit studie, da en universitetsuddannelse er mere end læsning af litteratur og forelæsninger.

Når du planlægger din studietid, skal du ikke kun indtænke læsning af litteratur og forelæsninger. I studieaktivitetsmodellen herunder kan du se fire forskellige studierelaterede aktiviteter, som det forventes, at du deltager i som studerende, og som du skal indtænke i struktureringen af din tid.

Aktiviteterne

Den vandrette linje i modellen skelner mellem hvem, der initierer aktiviteterne, hvor den øverste del er initieret af underviseren og den nederste er initieret af studerende.

Den lodrette linje i modellen skelner mellem hvem, der deltager i aktiviteterne, hvor den venstre side er med deltagelse af både studerende og undervisere og den højre side er udelukkende med deltagelse af studerende.

Uanset aktivitetens form, så er dit engagement med til at øge kvaliteten af din uddannelse. Du kan læse mere om engagement og studiemotivation her.

Indholdet om studieaktivitetsmodellen er udarbejdet på baggrund af bogen "Studieaktivitetsmodellen - erfaringer og refleksioner" af Mine Susanne Rasmussen, Grete Dolmer, Pia Rauff Krøyer, Janne Klok, Hanna Mølgaard, Tina Bering Keiding, Ane Qvortrup, Chung Kim.

Det er ikke på alle tidspunkter af døgnet, du arbejder lige koncentreret. Nogle arbejder bedst om morgenen, mens andre er mest effektive om eftermiddagen eller om aftenen.

For at udnytte din tid bedst muligt, bliver du nødt til at vide, hvornår du arbejder mest effektivt og med hvilke aktiviteter. Læser du eksempelvis hurtigt og koncentreret om morgenen, eller er du god til at producere tekst til opgaven i løbet af aftenen?

Det er en god idé at være opmærksom på, hvilke forskellige studieaktiviteter du udfører produktivt om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen. Hvis du har styr på det, kan du planlægge din studieaktiviteter mest hensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis forelæsninger eller et studiejob. På den måde får du udnyttet dine mest produktive timer til de rigtige aktiviteter, og du giver samtidig dig selv mere luft i din kalender.

Aktivitetstracker

Indfør dine studieaktiviteter på en dag i aktivitetstrackeren nedenfor. På denne måde kan du sammenholde dine dages aktiviteter og graden af produktivitet over eksempelvis en uge og strukturere din tid efter det fremadrettet.

Det kan især være en god idé at bruge aktivitetstrackeren i eksamensperioder og under større opgaver, hvor du kun står til regnskab overfor dig selv.

Download aktivitetstrackeren.

Se et eksempel på brugen af aktivitetstrackeren.

Ved at lave en ugeplan får du bedre overblik over din tid.

Når du bruger en ugeplan, kan du afsætte tid til undervisning, forberedelsestid, gruppearbejde, studiejob og diverse fritidsaktiviteter. På den måde kan du bedre overskue din tid og sætte din læsning og forberedelse i system. Samtidig kan det hjælpe dig til at undgå, at studietid og fritid flyder sammen og dermed give dig en følelse af aldrig rigtigt at have fri. 

Du kan lave en ugeplan for et helt semester eller lave separate planer for perioder, hvor du forbereder en eksamen.

Herunder ser du et par eksempler på to studerendes ugeplaner, én struktureret med klokkeslæt og én med et mere løst format:

Download et skema uden klokkeslæt som redigerbar Pdf. eller Word-dokument til strukturering af ugeplan.

Download et skema med klokkeslæt som redigerbar Pdf. eller Word-dokument til strukturering af ugeplan.

Hvad kan du gøre for at forbedre dine studievaner?

Gode studievaner handler både om at strukturere din tid, at forholde dig aktivt til din læsning og noteskrivning samt at benytte en studiegruppe til at styrke dit faglige udbytte. Nedenstående video giver dig gode råd til, hvordan du forbedrer dine studievaner og skaber et bedre læringsmiljø. Videoen er produceret af Science & Technology, Media Lab - STLL.