Gode studievaner handler om at lære hvordan, hvor og hvornår du arbejder bedst. Du kan fx spørge dig selv, om du ville arbejde bedre og mere effektivt, hvis du tog på læsesal frem for at sidde hjemme? Eller gælder det omvendte for dig?
Fordelene ved at strukturere din tid er blandt andet at:
Det er nødvendigt at prioritere i dit studiearbejde. Du må af og til vælge aktiviteter eller aftaler til og fra eller lægge mere eller mindre energi i forskellige typer af studiearbejde. Du har selvfølgelig en masse konkrete aftaler, opgaver og aktiviteter som du sætter tid af til i din kalender. Men du har også en masse“fyld”, såsom facebook, kattevideoer på youtube eller et enkelt afsnit af din yndlingsserie. Dette “fyld” kan hurtigt begynde at overtage meget af din tid, hvis du ikke planlægger de vigtige aktiviteter først. “Fyldet” kan være en befrielse i pauserne fra de andre ting, og er ikke noget du skal fuldstændig undgå - målet er at kunne prioritere det vigtige først og så springe til “fyldet”, når det passer ind.
For at prioritere din tid kan du fokusere på, hvad der haster og hvad der er vigtigt. Der kan være vigtige aktiviteter, som ikke haster - derfor kan det være en fordel først at sætte tid af til de aktiviteter, der haster, selvom de synes mindre vigtige. Du kan eksempelvis prioritere i dine aktiviteter, ved at stille dem op som følgende:
Haster | Haster ikke | |
Vigtigt | a fx forberedelse til undervisningen i morgen | b fx forberedelse til undervisning i næste uge |
Ikke vigtigt | c fx lave en flot forside til din skriftlige opgave | d fx genlæse noter fra sidste forelæsning |
Det er dig, der skal opveje de forskellige aktiviteter mod hinanden - både de studiemæssige og de personlige aktiviteter. Nogle gange må du vælge studieaktiviteter fra til fordel for noget vigtigt i dit privatliv. Andre gange er det omvendt.Nogle gange er det nødvendigt, at sige nej til en tur i biografen, for at læse korrektur på en aflevering. Det er svært at sige nej, men kan være nødvendigt.
Denne video giver dig gode råd til både at prioritere dine aftaler og aktiviteter og strukturere dem hensigtsmæssigt i din kalender.
Metoder til tidsstrukturering |
---|
|
![]() Koordiner med andrePlanlæg din hverdag ud fra mennesker omkring dig, eksempelvis din studiegruppe, rumbo, kæreste og familie. Ved at tage hensyn til andre og deres faste mønster gør du det mere realistisk, at du kan fastholde dit eget mønster og ikke skal ændre for meget i din planlægning. |
Vær realistiskPas på at du ikke overbelaster din plan. Planlæg din uge, så du er sikker på, at du kan nå det vigtigste. Giv gerne luft til ændringer undervejs, så det ikke bliver overvældende, hvis noget går galt, eller du kommer bagud i forhold til dine planer. Vær også realistisk omkring dine egne præferencer. Er du eksempelvis A-menneske, kan du med fordel udnytte morgentimerne. |
![]() Prioriter og sæt målPlanlæg de vigtigste aktiviteter først på dagen, og gå direkte i gang med dem. På den måde behøver du ikke gå og tage dig sammen hele dagen, men kommer hurtigt i gang og får gennemført noget. Dette kan motivere resten af dagens arbejde. Har du lav selvdisciplin, kan det være hjælpsomt at lave specifikke tidsfrister for hver aktivitet, så du er sikker på at få færdiggjort dit arbejde, før du kan gå videre med det næste. |
Indholdet er udarbejdet med inspiration fra bogen "Lær dig selv at lære. Opnå bedre koncentration, forståelse og hukommelse." af Bjørn Ringom.
Når du planlægger din studietid, skal du ikke kun indtænke læsning af litteratur og forelæsninger. I studieaktivitetsmodellen herunder kan du se fire forskellige studierelaterede aktiviteter, som det forventes, at du deltager i som studerende, og som du skal indtænke i struktureringen af din tid.
Den vandrette linje i modellen skelner mellem hvem, der initierer aktiviteterne, hvor den øverste del er initieret af underviseren og den nederste er initieret af studerende.
Den lodrette linje i modellen skelner mellem hvem, der deltager i aktiviteterne, hvor den venstre side er med deltagelse af både studerende og undervisere og den højre side er udelukkende med deltagelse af studerende.
Uanset aktivitetens form, så er dit engagement med til at øge kvaliteten af din uddannelse. Læs mere om engagement og studiemotivation her.
Indholdet om studieaktivitetsmodellen er udarbejdet på baggrund af bogen "Studieaktivitetsmodellen - erfaringer og refleksioner" af Mine Susanne Rasmussen, Grete Dolmer, Pia Rauff Krøyer, Janne Klok, Hanna Mølgaard, Tina Bering Keiding, Ane Qvortrup, Chung Kim.
For at udnytte din tid bedst muligt, bliver du nødt til at vide, hvornår du arbejder mest effektivt og med hvilke aktiviteter. Læser du eksempelvis hurtigt og koncentreret om morgenen, eller er du god til at producere tekst til opgaven i løbet af aftenen?
Det er en god idé at være opmærksom på, hvilke forskellige studieaktiviteter du udfører produktivt om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen. Hvis du har styr på det, kan du planlægge din studieaktiviteter mest hensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis forelæsninger eller et studiejob. På den måde får du udnyttet dine mest produktive timer til de rigtige aktiviteter, og du giver samtidig dig selv mere luft i din kalender.
Indfør dine studieaktiviteter på en dag i aktivitetstrackeren nedenfor. På denne måde kan du sammenholde dine dages aktiviteter og graden af produktivitet over eksempelvis en uge og strukturere din tid efter det fremadrettet.
Det kan især være en god idé at bruge aktivitetstrackeren i eksamensperioder og under større opgaver, hvor du kun står til regnskab overfor dig selv.
Når du bruger en ugeplan, kan du afsætte tid til undervisning, forberedelsestid, gruppearbejde, studiejob og diverse fritidsaktiviteter. På den måde kan du bedre overskue din tid og sætte din læsning og forberedelse i system. Samtidig kan det hjælpe dig til at undgå, at studietid og fritid flyder sammen og dermed give dig en følelse af aldrig rigtigt at have fri.
Du kan lave en ugeplan for et helt semester eller lave separate planer for perioder, hvor du forbereder en eksamen.
Herunder finder du et eksempel på en ugeplan, som du kan downloade og udfylde:
Gode studievaner handler både om at strukturere din tid, at forholde dig aktivt til din læsning og noteskrivning samt at benytte en studiegruppe til at styrke dit faglige udbytte. Nedenstående video giver dig gode råd til, hvordan du forbedrer dine studievaner og skaber et bedre læringsmiljø.
Videoen er produceret af Science & Technology, Media Lab – STILL.
Studenterrådet ved Aarhus Universitet afholder blandt andet kurser i studieteknik og lynlæsning.
Har du svært ved at lægge mobilen og de sociale medier fra dig under dit studiearbejde?