Et studieliv kræver planlægning for at kunne holde overblik. Hvis du har mistet overblikket, kan det give en følelse af ikke at kunne følge med i undervisningen og studieaktiviteterne, en kronisk dårlig samvittighed og måske endda stress.
Når du planlægger din tid, er det vigtigt at være realistisk med, hvad du kan nå og spørge dig selv: Hvordan ser det “det gode studieliv” ud for dig? Og hvad er vigtigst at prioritere for det studieliv, du ønsker dig? Nogle gange kan det være nødvendigt at vælge aftaler til og fra eller lægge mere eller mindre energi i forskellige typer af studieaktiviteter.
Dit studie består af mange forskellige studieaktiviteter, som du skal finde tid til. Det er både aktiviteter i undervisningen, til eksamen og i din forberedelsestid. Når du planlægger din studietid, skal du derfor ikke kun indtænke læsning og undervisning.
I studieaktivitetsmodellen herunder kan du se fire forskellige studierelaterede aktiviteter, som det forventes, at du deltager i som studerende, og som du skal indtænke i struktureringen af din tid.
Den vandrette linje i modellen skelner mellem hvem, der initierer aktiviteterne, hvor den øverste del er initieret af underviseren, og den nederste er initieret af studerende.
Den lodrette linje i modellen skelner mellem hvem, der deltager i aktiviteterne, hvor den venstre side er med deltagelse af både studerende og undervisere, og den højre side er udelukkende med deltagelse af studerende.
Studieaktivitetsmodellen | |
Undervisning og eksamen | Alle typer undervisning, hvor en underviser er til stede, og hvor du møder op og deltager aktivt. Det gælder også vejledning og instruktortimer. |
Bundne studieaktiviteter | Den obligatoriske forberedelse, som din underviser har formuleret og som kan laves både individuelt og i grupper. |
Selvstændige studieaktiviteter | Selvvalgt forberedelse til undervisning og eksamen, fx ekstra læsning, litteratursøgning og gruppearbejde. |
Studenterinitierede undervisningssituationer | Frivillige aktiviteter, som er initieret og planlagt af studerende, hvor en underviser er til stede, fx debatter, oplæg og udflugter. |
Uanset studieaktivitetens form, så er dit engagement med til at øge kvaliteten af din læring. Læs mere om engagement og studiemotivation her.
Modellen er udarbejdet på baggrund af bogen "Studieaktivitetsmodellen - erfaringer og refleksioner" af Hanna Mølgaard og Ane Qvortrup (red.).
Kun du kan prioritere, hvad du vil bruge din tid på for at sammensætte det mest meningsfyldte studieliv for dig. Herunder får du forskellige råd til, hvordan du kan finde frem til dine prioriteter.
Få studie- og trivselsvejleder, Lena Pradhans 3 råd til, hvordan du kan skabe overblik og kontrol over din tid.
Planlægning og prioritering går hånd i hånd, men det kan være svært. Du vil sikkert gerne nå det hele, fordi det føles vigtigt, men du har ikke timer nok i døgnet. At prioritere handler både om at skabe plads til dit liv udenfor studiet og at prioritere i selve studiearbejdet.
Din kalender er fuld af dine konkrete aftaler, opgaver og aktiviteter. Men du bruger sikkert også tid på masse ukonkret “fyld”, såsom TikTok, online shopping eller et enkelt afsnit af din yndlingsserie. Og det skal der også være plads til. Målet er at kunne prioritere det vigtige først og så springe til “fyldet”, når det passer ind.
Hvis du oplever, at “fyldet” er en tidsrøver, så prøv at læse mere om overspringshandlinger.
Det er dig, der skal opveje de forskellige aktiviteter mod hinanden. Nogle gange må du vælge studieaktiviteter fra til fordel for noget vigtigt i dit privatliv. Andre gange er det omvendt. Det er svært at sige nej, men kan være nødvendigt.
Det kan være svært at sige nej, fordi man er bange for at gå glip af noget eller gerne vil præstere perfekt på alle livets fronter. Læs mere om ambitioner og perfektionisme.
For at prioritere din tid kan du fokusere på, hvad der haster, og hvad der er vigtigt. Ofte er det bedst at prioritere hasteopgaverne først, selvom de synes mindre vigtige.
Du kan eksempelvis prioritere i dine aktiviteter, ved at stille dem op som følgende:
Digitale medier og værktøjer kan være både en ressource og en distraktion for dig og dine studievaner.
Måske du kan genkende lige at tjekke en besked eller reagere på notifikation, der tikker ind, mens du er på læsesalen, til undervisningen eller er i din studiegruppe. Det er eksempler på delt opmærksomhed, hvor du ikke er fuldt til stede i det, du er i gang med. Med andre ord digital støj, som forstyrrer din fordybelse og din læringsproces.
Gode råd til at undgår digital støj i studiehverdagen | |
|---|---|
Registrer dit forbrug
| Din telefon registrerer automatisk, hvor meget skærmtid du bruger. Hold øje med den og beslut for dig selv, hvad du synes er en rimelig mængde i din hverdag. Derudover er det vigtigt, at du er bevidst om, hvornår du bruger din skærm; mens du burde studere eller når du holder fri? |
Fokuser på én ting ad gangen | Din hjerne kan kun have opmærksomhed på én ting ad gangen. Derfor vil du blive distraheret og overse detaljer, hvis du prøver to ting på samme tid. Prioritér, hvornår du bruger tid på hvad. |
Undgå at fodre din rastløshed | Hvis du har travlt, er presset eller står overfor en krævende opgave, er det almindeligt at føle sig rastløs i kroppen. Rastløsheden føles ikke rar, og derfor kan du få lyst til at fodre den med mere aktivitet, fx et fix fra sociale medier, så følelsen et øjeblik føles mindre. Men det skaber en negativ spiral. |
Giv plads til fordybelse
| Tag et bevidst valg – fx sammen med din studiemakker – og læg telefonen fra dig, mens I arbejder. Aftal en kort pause, fx efter en time, hvor I kan tjekke telefonen igen. Måske I kan bruge Pomodoro-metoden. Det kan føles svært i starten, men du vil hurtigt mærke effekten af det på din koncentration og fordybelse. Prøv det! |
Når prioriteterne for dit studieliv er på plads, , er det lettere at planlægge din tid og skabe balance mellem studietid og fritid.
At sætte bestemte tidsrum af til at studere, kan være en hjælp for dig, hvis du:
Har svært ved at komme i gang med studiearbejdet
Har svært ved at få prioriteret fx fritidsaktiviteter, træning, venner og familie
Let bliver distraheret af andre gøremål
Du kan både have gavn af at planlægge langsigtet med en semesterplan og kortsigtet med en ugeplan. Det kan også være nyttigt at lave en konkret plan for dit studiearbejde én dag ad gangen. Prøv dig frem, hvad der fungerer bedst for dig.
Måske arbejder du bedst om morgenen, om eftermiddagen eller om aftenen. Og måske arbejder du bedst med bestemte typer af studieaktiviteter på forskellige tidspunkter.
Ud fra det kan du planlægge dine studieaktiviteter mest hensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis undervisning eller et studiejob. På den måde får du udnyttet dine mest produktive timer, hvilket kan give mere luft i din kalender.
Når det så er sagt, kan du jo ikke selv planlægge, hvornår du har undervisning, og måske det ikke falder på det bedste tidspunkt i forhold til dit aktivitetsniveau. Så handler det om at finde strategier til at få det bedst mulige ud af situationen. Du kan fx kompensere ved at sørge for, at du forbereder dig ekstra grundigt på et tidspunkt, hvor du føler dig skarp og effektiv.
Når du bruger en ugeplan, kan du afsætte tid til undervisning, forberedelsestid, gruppearbejde, studiejob, venneaftaler og diverse fritidsaktiviteter. På den måde kan du bedre overskue din tid og dine prioriteter. Samtidig sætter det din forberedelse og læsning i system, så du lettere undgår, at studietid og fritid flyder sammen, som kan give følelsen af aldrig rigtigt at have fri.
Planlæg din tid på de tidspunkter og med de aktiviteter, der giver mening for dig. Nogle foretrækker måske at studere sent om aftenen og holde fri på andre tidspunkter. Der er intet rigtigt og forkert, så længe der er balance i fritid og studietid.
Du kan lave ugeplaner for et helt semester eller for særlige perioder, hvor du fx forbereder en eksamen.
Det kan være en god hjælp og inspirationskilde at tale med dine medstuderende om, hvordan de prioriterer og planlægger. Husk på, at I kan have forskellige behov og idéer om, hvad det gode studieliv er.
Har du brug for gode råd og hjælp til dine personlige prioriteter og en ugeplan, der fungerer for dig, kan du også overveje at tale med en studievejleder.
om du kan se i eksemplerne herunder, er der ikke kun én måde at lave et ugeskema på. Overvej , hvor detaljeret og fast du ønsker at lave din plan. Prøv dig frem – og husk, at ugen ikke altid forløber præcis, som du har planlagt.
Du kan herunder downloade og ændre skemaet, så det passer til dine foretrukne tidspunkter og detaljegrad. Inddel fx i halve timer eller større tidsblokke som formiddag/eftermiddag/aften.
Fra at du har planlagt noget, og til at det reelt bliver sådan, kan der være et stykke. Derfor får du her nogle gode råd til at planlægge realistisk, så din plan lettere kan overholdes – uanset om du planlægger én dag, en uge eller et helt semester. Tag de råd, du kan bruge.
Gode råd når du planlægger | |
Lav et fast mønster
| Ved at lave et fast mønster i din hverdag får du opbygget nogle vaner og rutiner, som bliver en naturlig del af din hverdag. Det kan eksempelvis være læsning før eller efter din undervisning eller faste arbejdstimer hver dag i din eksamensperiode. Husk også at holde fast i dine spisepauser, dit sociale liv og et eventuelt studiejob. |
Koordinér med andre
| Det kan være tidsoptimerende at uddelegere noget af forberedelsen mellem dig og din studiegruppe. I kan gennemgå stoffet for hinanden, så I alle er godt forberedte. Planlæg også din hverdag med tanke på menneskerne omkring dig, eksempelvis din studiegruppe, room mate, kæreste og familie. Ved at tage hensyn til andre og deres mønstre gør du det mere realistisk, at du kan fastholde din plan. |
Vær realistisk
| Pas på, at du ikke overbelaster din plan. Planlæg din tid, så du er sikker på, at du kan nå det vigtigste. Giv gerne luft til ændringer undervejs, så det ikke bliver overvældende, hvis noget går galt, eller du kommer bagud i forhold til dine planer. Vær også realistisk omkring eksempelvis, hvornår du står op, eller hvor længe du bruger i træningscenteret. |
| Prioriter og sæt mål | Planlæg de vigtigste aktiviteter først på dagen, og gå direkte i gang med dem. På den måde behøver du ikke gå og tage dig sammen hele dagen, men kommer hurtigt i gang og får gennemført noget. Dette kan motivere resten af dagens arbejde. Har du lav selvdisciplin, kan det være hjælpsomt at lave specifikke tidsfrister for hver aktivitet. |
Indholdet er udarbejdet med inspiration fra bogen "Lær dig selv at lære. Opnå bedre koncentration, forståelse og hukommelse." af Bjørn Ringom.
Måske arbejder du bedst om morgenen, eftermiddagen eller om aftenen. Og måske arbejder du bedst med bestemte typer af studieaktiviteter på forskellige tidspunkter. Vær derfor gerne opmærksom på, hvad du bedst koncenterer sig om hvornår. Hvis du har styr på det, kan du planlægge dine studieaktiviteter mest hensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis undervisning eller et studiejob. På den måde får du udnyttet dine mest produktive timer til de rigtige aktiviteter, og du giver samtidig dig selv mere luft i din kalender.
Til at opdage, hvornår du arbejder mest effektivt og med hvilke aktiviteter, kan du prøve en aktivitetstracker. I aktivitetstrackeren nedenfor kan du indføre aktiviteter for hver dag eksempelvis i en uge og på denne måde sammenholde dine dages aktiviteter og graden af produktivitet og strukturere din tid efter det fremadrettet.
Du kan bruge aktivitetstrackeren fx i løbet af semesteret men også særligt i eksamensperioder og under større opgaver, hvor du kun står til regnskab overfor dig selv.
For at udnytte din tid til studiearbejde effektivt, kan du prøve at inddele din tid i intervaller. En effektiv metode er "Pomodoro", hvor du arbejder 25 minutter efterfulgt af 5 minutters pause (25:5). Du kan dog tilpasse metoden ud fra dine præferencer fx 45:15 eller 50:10. Uanset hvilket tidsinterval du vælger, er det centrale i metoden, at du har et klart formål med den afsatte tid.
Du kan også få gode råd til at udnytte din studietid med den gode forberedelse og læsestrategier.
Pomodoro-metoden | |
|---|---|
Få overblik | Dan dig et overblik over, hvad du skal arbejde dig igennem. Brug et par minutter på at gøre dig nogle overvejelser. Det kunne fx være: Hvad skal jeg kunne forstå ved stoffet? Er det et svært emne, eller kender jeg til det i forvejen? Hvad skal projektet indeholde? |
Tag en beslutning | Beslut dig på baggrund af dine overvejelser for, hvad du vil bruge de næste 25 minutter på. Måske kan du gå direkte i gang, måske skal du foretage yderligere forberedelse. |
Arbejd koncentreret i 25 minutter | Sæt et stopur til 25 minutter og fokusér på det, du har besluttet dig for. Hvis du undervejs kommer i tanke om andre ting, du skal gøre, så skriv det ned på en seddel. Vent med det til du holder pause. |
Hold en pause | Efter 25 minutter holder du en pause på 5 minutter. Sæt en streg på et stykke papir (så du kan holde styr på det samlede antal pomodoros). Prøv at finde måder at holde pauser på, der giver et mentalt afbræk. Bevæg dig, eller lav noget praktisk. |
Evaluér | Tænk kort over, hvad du fik ud af de 25 minutter. Fx begynder du at forstå stoffet? Fik du afgrænset dit emne? Hvis ikke, er der så noget, du mangler viden om eller kan gøre anderledes for at komme videre? |
Gentag - og hold en længere pause | Gentag trin 2-5 fire gange. Hold derefter en længere pause på 15-30 minutter, hvor du bevæger dig rundt eller laver noget praktisk |
Download skemaet med Pomodoro metoden nedenfor.
Har du svært ved at lægge mobilen og de sociale medier fra dig under dit studiearbejde?
