Opgavens struktur

Strukturen i videnskabelige opgaver afhænger meget af de forskellige fag og ikke mindst af opgavens emne.

Selvom strukturen i videnskabelige opgaver ofte er varierende, kan man dog tale om en standardstruktur, hvor bestemte elementer kan indgå:

Element

Udformning

Indledning

Indledningen introducerer læseren til dit opgaveemne og din behandling af det. Her kan du også inkludere opgavens formål, hvor du beskriver, hvorfor du vil undersøge emnet. 

Problemformulering:

Opgavens problemformulering er det eller de spørgsmål, som opgaven besvarer. Problemformuleringen formuleres ofte ud fra et fagligt problem, område eller emne, man vil undersøge.

Metode:

Beskrivelse af hvordan du vil undersøge emnet. Dette involverer din fremgangsmåde til at indsamle og behandle din empiri med det mål om at besvare din problemformulering. 

Redegørelse og teori:

Redegørelse giver dig mulighed for at præsentere det materiale, eksempelvis teori, empiri, data eller artefakter, som du vil behandle i din analyse.

Ofte bruges redegørelsen som teorigennemgang. Din opgave skal være fagligt forankret og forholde sig til, hvad andre har sagt om emnet. Du skal derfor redegøre for teorier og begreber, der relaterer sig til dit emne.

Analyse:

Analysen kan tage mange forskellige former afhængig af din opgavetype, men det er ofte her, du udfører din egen undersøgelse med brug af teori, metoder og analyseredskaber til at åbne op for undersøgelsen.

Diskussion:

Vurdering af resultaterne fra analysen ved eksempelvis at inddrage kritiske perspektiver fra teorien og forholde sig kritisk til sin metodebrug. I diskussionen udfordrer man ofte sin forståelse af analysen og udfordrer resultaterne i undersøgelsen.

Konklusion:

Konklusionen inddrager ofte en kort opsamling på hele opgaven og fremfører undersøgelsens resultater i forhold til problemformuleringen.

Perspektivering:

Perspektiveringen giver mulighed for at placere undersøgelsen i en mere overordnet sammenhæng eller give nogle perspektiverende overvejelser omkring undersøgelsens resultater.

I nogle større opgaver inden for nogle fagtraditioner kan man yderligere have afsnit med litterature review/state of the art, videnskabsteori, eller indblik i fagtraditionen eller forskningsfeltet på anden vis. Afsnit som disse har til formål at hjælpe dig til at argumentere for din undersøgelses relevans, samt dine valg af teori og metode. Spørg altid din vejleder og kig i din studieordning omkring de mere formelle krav til disse afsnit, da det varierer meget på tværs af fag.

Bemærk! Nogle af punkterne vil måske være irrelevante i din opgave eller hedde noget andet. Så behøver de ikke nødvendigvis at optræde i ovennævnte orden. Naturvidenskabelige opgaver vil eksempelvis ofte benytte en IMRAD-struktur.  

Rækkefølgen af de forskellige afsnit vil være forskellig alt efter problemstilling, materiale og fremgangsmåde. Men generelt gælder det, at fremstillingens disposition skal være begrundet i hensynet til, hvorledes læseren når fra dokumentation, analyser og argumentation til opgavens konklusioner [...].

Citatet er fra Skriftlige Hjemmeopgaver. Normer og krav af Rolf Reitan og Ole Togeby, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, 2001.

SØG


Mangler du et opslagsord, eller har du noget at tilføje?

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.