Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Feedback

Feedback er en integreret del af den akademiske verden, der giver bedre tekster og bedre skribenter. 

For nogle kan det være grænseoverskridende både at give og modtage feedback. Du skal måske vænne dig til at lade andre se på dit arbejde, inden du selv er helt tilfreds, eller vænne dig til at skulle kommentere kritisk på andre menneskers arbejde. Når du har lært at give og modtage feedback, får du et professionelt forhold til dine egne tekster, og du bliver bedre til at vurdere dem selv fremadrettet.

Som feedbackmodtager får du:

  • indsigt i hvordan andre oplever din tekst som læsere.
  • andres vurdering af om din tekst lever op til de krav, man kan stille til den.

Begge dele kan du bruge til at forbedre din tekst i det videre arbejde med den.

Som feedbackgiver får du:

  • trænet dit blik for teksters opbygning og virkemidler.
  • større forståelse, som du kan bruge på dine egne tekster og derved blive en bedre skribent.

Det er vigtigt, at du selv er opsøgende i forhold til at få feedback af dine medstuderende, undervisere og vejledere. Jo mere feedback du får, jo mere lærer du. Opsøg gerne forskellige feedbackgivere, så du kan få bred respons på din tekst.

Sæt rammer

I forbindelse med gruppefeedback, kan det være en god idé at aftale indenfor hvilke rammer, I giver feedback. Sørg for at forventningsafstemme med alle i gruppen, så der ikke er nogle, der føler, at det er ubehageligt.

 

Metoder til feedback

Her er nogle ideer til forskellige måder, du kan få feedback på

Feedbacken kan være mundtlig eller skriftlig, på papir eller elektronisk. Husk at tage noter ved mundtlig feedback eller at optage den, fx med din mobiltelefon. Du kan også eventuelt få feedbackgiverens noter efterfølgende.

Aktivitet

Udførelse

3+3

Feedbackgiveren peger på tre gode ting ved teksten, og tre ting der kan forbedres. Derefter bytter I, så feedbackmodtageren nu bliver feedbackgiver. Aftal på forhånd, om I må spørge ind til feedbacken eller kommentere på den. 

Hvis det var min opgave, så ville jeg...

Feedbackgiveren fortæller, hvordan vedkommende ville arbejde videre med teksten. Giv gerne konkrete forslag til teori, metode, sprogbrug mm., så feedbackmodtageren ikke er i tvivl om, hvordan de skal forbedre teksten. Metoden fungerer både mundtligt og skriftligt.

Find pointen

Feedbackgiveren genfortæller med tre sætninger pointen i teksten. Præsenter hvad der argumenteres for, og hvordan der nås frem til pointen. På denne måde bliver det tydeligt, om teksten fremstiller pointen klart. Diskuter gerne hvordan pointen kan gøres tydeligere. Metoden kan både bruges på afsnit eller på en hel opgave.

Genfortælling

Feedbackgiveren genfortæller hovedtrækkene i din tekst mundtligt. Dette kan både gøres ved at gennemgå fremgangen i teksten eller overordnet beskrive, hvad teksten omhandler. På denne måde kan du finde ud af, om teksten er tilstrækkeligt klart formuleret. Metoden kan også benyttes til at skrive tekstens konklusion.

Indledning-konklusion

Feedbackgiveren får kun udleveret og giver feedback på indledning og konklusion. Tekstens formål og beskrivelse heraf bliver tydelig, når man går direkte fra indledning til konklusionen. Sammenhængen mellem de to dele af opgaven er vigtig, da det ofte er disse, din læser først læser. Du eller feedbackgiveren kan eventuelt læse indledningen og konklusionen højt i forlængelse af hinanden.

Margenreaktioner

Feedbackgiveren noterer sine reaktioner i margenen under læsningen. Fx: ”spændende”, ”knudret sprog”, ”lang sætning”, ”god formulering”, ”fint argument”. Du får teksten tilbage med feedbackgiverens noter og kan spørge ind til noter, du ikke forstår eller gerne vil have uddybet.

Sådan giver du feedback

En brugbar feedback er både konstruktiv og konkret, og den er respektfuld over for feedbackmodtageren og teksten.

Når du skal give feedback, er der en række ting at tænke på, hvis modtageren af feedbacken skal kunne bruge den til at forbedre sin tekst og til at blive en bedre skribent.

Feedbacken skal være konstruktiv

At feedbacken er konstruktiv betyder, at den tager udgangspunkt i de kvaliteter, teksten allerede indeholder. Som feedbackgiver skal du altså ikke udpege alle de fejl og mangler, du kan finde, men derimod pege på tekstens potentialer og komme med forslag til, hvad der kan forbedres - og hvordan, det kan forbedres.

Derudover må man som feedbackgiver have øje for skriveprocessen. Hvis du skal give feedback på et tidligt udkast, er der ikke så meget mening i at give feedback på spidsformuleringer. Omvendt, hvis du giver feedback på en tekst, der er tæt på færdig (eller tæt på deadline), så er det ikke lige tiden at lancere en helt ny idé eller en helt ny struktur. Kort sagt, sørg for at give feedback, som feedbackmodtageren har mulighed for at handle på, og som er meningsfuld i forhold til skriveprocessen.

Når det så er sagt, så er den mest brugbare feedback ofte den, man får tidligt i en skriveproces, hvor mulighederne stadig er åbne, og teksten kan formes. En tekst, der er så godt som færdig, er næsten umulig at give feedback på - og lige så umulig at modtage feedback på, fordi man som skribent ikke er indstillet på at ændre ret meget i teksten.

Feedbacken skal være konkret

Konkret feedback betyder, at du skal knytte din feedback til specifikke steder i teksten. Fx ved at understrege ord, sætninger eller afsnit, du undrer dig over, eller synes er særligt gode. Samtidig skal du huske at begrunde hvorfor. Det er også med til at gøre feedbacken konkret og dermed mere brugbar.

En feedback, der blot siger “Jeg synes, det er rigtig godt”, er dejlig at få, men det hjælper hverken skribenten til at forbedre sin tekst eller til at forstå, hvad der er godt ved det, så man kan gøre det igen. Derfor bør du som feedbackgiver sige: “Jeg synes, det er rigtig godt, fordi…”.

Når du skal begrunde din feedback, kan du bruge enten din læseoplevelse eller specifikke kriterier fra fx studieordningen eller underviseren. Se skema nedenfor.

Det samme gælder i øvrigt de forslag, du giver i din feedback. De skal også være begrundede, og de skal helst være så konkrete, at feedbackmodtageren ved præcis, hvad han eller hun skal hjem og gøre.

Feedbacken skal være respektfuld

At få feedback på en tekst, man har skrevet, kan føles grænseoverskridende - især i starten. Derfor må man først og fremmest være enige i sin feedbackgruppe om, at feedbacken gives i en ånd, der handler om at hjælpe hinanden til at blive bedre, ikke om at sable hinanden ned. Det handler om at undgå, at feedbackmodtageren går i forsvarsposition, men i stedet kan lytte åbent til feedbacken.
Som feedbackgiver kan du tænke på at give din feedback som meldinger eller forslag, og ikke diskussionsoplæg som inviterer feedbackmodtageren til at kommentere på feedbacken og evt. forsvare sin tekst.

Dernæst kan man som feedbackgiver sørge for at:

  • starte med det positive
  • tage udgangspunkt i sig selv, dvs. bruge formuleringer som “Sådan som jeg læser teksten…”, “Når jeg læser det her, så…”, “Hvis det var mig, ville jeg…”
  • fokusere på bolden, ikke manden, dvs. teksten, ikke skribenten

Begrundelser for din feedback 

Man kan give feedback dels på baggrund af kriterier, teksten skal leve op til, og dels ud fra ens egen oplevelse af teksten som læser. Som regel kombinerer man begge dele i en feedback.

Læserbaseret feedback

Kriteriebaseret feedback

Feedback baseret på ens læseoplevelse kan handle om, hvordan teksten virker på læseren. Hvor føler du dig eksempelvis grebet eller forvirret. Peg gerne på konkrete steder i teksten, der skaber reaktioner hos dig, eller stil nogle generelle læserbaserede feedbackspørgsmål:

  • Hvordan ville jeg genfortælle teksten?
  • Hvad er mit første indtryk af teksten?
  • Er der dele af teksten, jeg bedst kan lide?
  • Hvad gør, at jeg bedst kan lide de dele?
  • Er der steder i teksten, hvor jeg går i stå eller taber tråden?
  • Kan jeg pege på, hvad der får mig til at gå i stå?
  • Holdes den samme tone/stil hele vejen igennem teksten?
  • Hvad betyder tekstens sprogbrug for min læseoplevelse?
  • Støtter afsnitsinddelingen læsningen?
  • Hvem taler teksten til? Taler den til mig eller til en læser med andre forudsætninger end mig?
  • Hvad betyder tekstens brug af eksempler eller cases for min læseoplevelse?
  • Hvad betyder tekstens brug af illustrationer for min læseoplevelse?
  • Hvad betyder tekstens grafiske fremtræden for min læseoplevelse af den?

Specifikke kriterier for forskellige akademiske opgaver finder du ofte i din studieordning, hos din underviser eller på dit instituts eller fagets hjemmeside. Det er dog ikke altid, at der er nogle. Her kan du så vælge at stille nogle generelle kriteriebaserede feedbackspørgsmål:

  • Hvilke krav stiller fagets studieordning til teksten?
  • Lever teksten op til kravene, eller er den på vej til det?
  • Hvordan lever teksten op til krav stillet af underviser eller vejleder?
  • Er teksten logisk opbygget?
  • Er teksten velargumenteret – er der belæg for alle påstande?
  • Er eventuelle citater korrekte og dækkende?
  • Følger kildehenvisningerne vedtagne regler, og er omfanget af kildehenvisninger tilstrækkeligt?
  • Fremgår det tydeligt, hvordan skribenten når frem til sine konklusioner?
  • Tager skribenten højde for mulige indvendinger mod konklusionerne?
  • Er sproget præcist og forståeligt?
  • Bliver fagudtryk og teoretiske begreber brugt entydigt og ikke mere end nødvendigt?
  • Er der én overordnet problemstilling, og er den klart formuleret?
  • Fremstår diskussioner og analyser velovervejede?
  • Guider teksten læseren ved hjælp af overskrifter, metatekst osv.?

Hent et handout med spørgsmål til feedback på akademiske tekster. Hent også et handout med spørgsmål til læserbaseret feedback fra Feedbackspillet.

Sådan modtager du feedback

Undlad at undskylde eller forsvare din tekst og få gerne feedback tidligt i skriveprocessen.

Når du modtager feedback, skal du huske at:

  • Lytte til feedbacken og tage noter. Vent med at tage stilling til, om du vil bruge den eller ej.
  • Undgå at gå i dialog med feedbackgiveren for at forklare din tekst - den skal kunne stå alene netop som tekst.
  • Undskyld ikke din tekst. Den er et led i en længere proces, og der er ingen, der forventer, at den er perfekt.

Få feedback tidligt

Det er en god idé at få feedback allerede tidligt i skriveprocessen, så du kan inddrage den i dit arbejde med teksten. Du kan fx bede din feedbackgruppe forholde sig til brainstorms, hurtigskrivninger og løse udkast. Senere i processen kan du få feedback på tekst, du selv opfatter som mere færdig.

Fortæl altid dine feedbackgivere hvilken type tekst, du sender til dem, så de kan afpasse deres feedback derefter.

Har du brug for hjælp til at komme i gang med at skrive? Så prøv fx øvelsen "Nonstopskrivning", som er velegnet til, når du hurtigt skal have produceret tekst eller er gået i stå. Du kan også prøve øvelsen "Udfold opgaven", som hjælper dig med at udvikle ideer, når du har valgt et emne. Læs mere om begge øvelser her

Giv teksten fra dig

For at få feedback skal man give sine tekster fra sig, selvom de ikke er færdige. Nogle synes, det er svært, at lade medstuderende læse deres tekster, især når teksterne endnu ikke er helt færdige. Som feedbackmodtager lærer man efterhånden at have et professionelt forhold til sine egne tekster, og det bliver nemmere at distancere sig personligt fra teksten, jo oftere man indgår i feedbackprocesser.

Tænk på, at feedbacken handler om din tekst, ikke om dig, og at feedback ikke er ensbetydende med kritik. Feedbackgiverne arbejder sammen med dig om at gøre din tekst endnu bedre.

Brug feedbacken

Som modtager af feedback er det din opgave at lytte og notere. Feedback er en service, og det er altid skribenten, der bestemmer, om feedbacken i sidste ende skal bruges. Men husk, at hvis der er noget, feedbackgiveren har misforstået, kan andre læsere sandsynligvis også misforstå det.

Spil til tekstfeedback

Download et spil til tekstfeedback.

Spillet er udviklet som en metode til at støtte struktureret peer feedback i grupper: en gruppe studerende mødes og giver på skift feedback på hinandens tekster – ansigt til ansigt.

Fremgangsmåden sikrer, at alle kommer til orde, og den giver mulighed for, at skribenter kan få specifik og fokuseret feedback på deres tekster.



Hent og brug spillet

Spillet kan frit downloades af studerende til brug i studiegrupper.

Du kan også finde en fysisk udgave af spillet på Arts' biblioteker.


Spillet 'Tekstfeedback - et processpil' er udviklet af Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen og Mads Lund Jensen efter idé af Tine Wirenfeldt Jensen gennem Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet. Spilleplade og spillets øvrige elementer er designet af Mads Lund Jensen.

Feedback på mundtlig formidling

Hvis man skal holde et mundtligt oplæg i undervisningen eller til eksamen, er feedback lige så vigtigt og brugbart. For det første er det en god idé at øve sig foran et publikum, fx sin gruppe, og for det andet kan gruppen give feedback, så du kan gøre oplægget endnu skarpere.

Om man giver og modtager feedback på en tekst eller et oplæg, gælder de samme gode råd (se Sådan giver du feedback og Sådan modtager du feedback). Men når feedbacken handler om mundtlig fremstilling, er der dels nogle andre kvalitetskriterier i spil end for en skreven tekst, og dels er feedbackmodtageren endnu mere sårbar, fordi det er sværere at skille “bolden” og manden ad. Derfor må man som feedbackgiver være endnu bedre til at gebærde sig respektfuldt. Læs mere om de særlige kvalitetskriterier, der gør sig gældende for mundtlige oplæg under "Mundtlig formidling".

 

 

Undervisere om gruppefeedback

Feedback er en integreret del af den akademiske verden i form af peer review på videnskabelige artikler.

Peer review er en proces, hvor akademikere bedømmer deres fagfællers artikler, før de bringes i videnskabelige tidsskrifter. Når studerende giver hinanden feedback, kalder man det student peer feedback. Det kan betragtes som en træning til peer review.

Udover den formelle brug af peer review i den akademiske verden, foregår feedback også mere uformelt i alle mulige sammenhænge på arbejdsmarkedet. Derfor er peer feedback god træning, uanset hvad man vil efter sin uddannelse.

Hør to forskere fortælle om feedback og peer review i videoen nedenfor. De fremhæver at peer review:

  • er en hurtig måde at lære noget om sig selv som skribent.
  • er med til at sikre kvaliteten af teksten.
  • sørger for at teksten giver mening for andre - ikke kun for dig selv.
  • er givende, men kræver at feedbackgiveren siger sandheden og er ligefrem i sin kritik.
  • er en sårbar proces, fordi man er investeret i sin tekst.


Digitale gruppeværktøjer

Der findes en række gratis digitale tjenester, som din gruppe kan have glæde af. Her er et udsnit:

  • Med Dropbox kan I dele dokumenter, artikler og empiri.

  • Google Docs er særlig velegnet til at skrive og rette i samme dokument.

  • Brug Evernote som et samlet workspace til at idégenerere, skrive sammen og dele links.

  • Lav en fælles to-do-liste ved hjælp af Wunderlist. Fungerer på alle platforme. 

  • Doodle kan bruges til at planlægge hvilke dage I kan mødes længere ude i fremtiden.
  • Opret en privat gruppe eller tråd på Facebook og kom med seneste opdateringer, links og kommentarer.

Brug dine medstuderende

I pjecen Læsegrupper - brug dine medstuderende (pdf) fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab kan du læse mere om gruppearbejde.


Gruppeoplæg

I videoen herunder giver en studerende fra Institut for Æstetik og Kommunikation gode råd til, hvordan man laver et godt oplæg i en gruppe.


Sidens indhold er udarbejdet af Charlotte Albrechtsen, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet.