Chatbots, som eksempelvis ChatGPT, er et eksempel på en Large Language Model (LLM), der kan besvare spørgsmål og generere tekst på en måde, så det ligner, at det er blevet udarbejdet af et menneske. Chatbots skal selvfølgelig ikke benyttes til at producere tekst til dine opgaver, da dette ville være at snyde. Se AU's officielle regler for eksamenssnyd.
Chatbots kan dog være en støtte i dit studiearbejde, hvis du anvender dem bevidst, reflekteret og med en kritisk tilgang. Du kan eksempelvis bruge chatbots til at generere idéer, give kreative inputs eller feedback på tekstproduktion.
I forbindelse med brug af chatsbots er det yderst væsenligt at orientere sig grundigt i studieordningen og kursusbeskrivelsens uddybning af eksamensaktiviteterne.
Chatbotten kan ikke bruges som videnskabelig kilde. Du må ikke bruge chatbots til at generere tekst til dine opgaver og til eksamen, medmindre det fremgår eksplicit af kursusbeskrivelsen. Og du bør heller ikke basere din viden fra chatbots, da det kan være forkert.
Chatbots kan ikke benyttes som videnskabelig kilde og må som udgangspunkt ikke benyttes til eksamen, medmindre det står eksplicit i din kursusbeskrivelse. Selvom din intentionen ikke er at snyde, kan du komme til det, hvis du ikke er opmærksom. Det er derfor vigtigt at du forholder dig kritisk og ansvarligt, når du bruger den i forbindelse med dit studie. Vær særlig opmærksom på:
| AUs regler om plagiat | AU's regler om plagiat gælder også ved brug af chatbots. Du må som udgangspunkt ikke bruge chatbots til eksamen, medmindre andet fremgår i din kursusbeskrivelse. For ikke at komme til at snyde ved en fejl er det vigtigt, at du kender reglerne om plagiat. |
|---|---|
| At referere korrekt til chatbots | Hvis du vil henvise til en chatbot eller beslutter dig for at citere fra den, så skal du referere korrekt - jævnfør reglerne om plagiat. Hvis du vil referere til ChatGPT kan henvisningen se således ud: "OpenAI. (2021). ChatGPT. Retrieved from https://openai.com/blog/chatgpt/". |
| At være videnskabelig | Du kan undgå at komme til at snyde ved en fejl, hvis du forholder dig til og arbejder ud fra de generelle råd om videnskabelighed. Det handler om en ansvarlig tilgang til at udføre videnskabeligt arbejde - også når du bruger chatbots. |
| At søge råd, når du er i tvivl | Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bruger chatbots ansvarligt, så gå i dialog med din underviser eller vejleder. |
Derudover er det en god idé at kende til nogle af de begrænsninger og ulemper, der er ved chatbots:
| Begrænsning i tilgængelig data | Chatbots genererer deres svar ud fra noget indhold, hvor eksempelvis ChatGPTs svar genereres på baggrund af data fra internettet fra før et bestemt tidspunkt (pt. fra før 2021). Det betyder, at svarene kan være utilstrækkelige, hvis der er kommet ny viden siden dette tidspunkt. Både nyt og niche-præget information er sandsynligvis begrænset. |
|---|---|
| Dygtige bedragere | Chatbots kan generere mange forskellige typer af tekst, men ikke uden fejl. De har til opgave at generere tekst, der er sammenhængende og flydende, hvorfor man hurtigt kan blive overbevist. Teksten er dog ikke nødvendigvis korrekt og kan indeholde fejl, mangler, unøjagtigheder og endda falske data, der blot præsenteres på en overbevisende måde. |
| Begrænset faglig viden | Chatbots har ikke nødvendigvis viden indenfor alle områder på et niveau, som de studerende forventes at have. Det kan påvirke dens evne til at analysere og fortolke data korrekt. |
| Manglende kontekst | Hvis chatbots ikke har nok kontekst fra spørgsmålet udfylder de selv hullerne og kan derfor komme med svar der er urelateret eller generisk. |
| Ingen kilder | Det er ikke muligt at se, hvilket data chatbotten genererer sine svar fra. Dens svar genereres ud fra mønstre i tekst og den har derfor ikke specifikke kilder til sin information. Svarene vil altså ikke basere sig på forskning eller undersøgelser, men på generel tekst fra internettet om emnet. |
Chatbots kan være værdifulde ressource under dine studier, hvis du er opmærksom på, hvordan du bruger dem. De skal selvfølgelig ikke benyttes til at producere tekst til dine opgaver, da det ville være at snyde, men kan være en støtte i din arbejdsproces, fx til at generere idéer, give kreative inputs og forbedre dine tekster.
| Feedback på egen tekst | Du kan give chatbots et tekststykke, for eksempel fra en redegørelse eller analyse, og bede den om at give feedback på fx grammatik, sammenhæng, klarhed. På den måde kan du bruge den til at forbedre dine skrivefærdigheder. |
|---|---|
| Få alternative formuleringer | Du kan få chatbots til at give forslag til variationer af tekstens titel, overskrifter eller til at vinkle problemformuleringen på nye måder. |
| Komme i gang med at skrive | Chatbots kan hjælpe dig med at komme i gang med at skrive ved at give dig de første forslag til sætninger eller tekststykker, som du så kan arbejde videre med. Det kan være en god start, hvis du oplever skriveblokering. |
| At forstå et emne bedre | Chatbots kan være et godt redskab til hurtigt at få et overblik over et komplekst emne, teori eller begreb, inden du selv undersøger det nærmere og i dybden. Men vær opmærksom på at informationen ikke nødvendigvis er korrekt. |
| En hjælp i læseprocessen | Hvis du skal læse komplekse primærtekster, kan du indlede din læsning med at få en basal forståelse til emnet via chatbots, ligesom du kan søge på internettet. Det kan gøre det nemmere at forholde sig til teksten og vide, hvad du skal tage med fra den og hvordan du kan gribe teksten an. Se mere om læsestrategier |
| Brug chatbots som et aktuelt emne | Chatbots er et aktuelt emne og kan eventuelt være relevant at inddrage som emne i en opgave eller diskutere ud fra fagets teorier. Interessante perspektiver kunne eksempelvis være juridisk, filosofisk, etisk, pædagogisk eller andet. |
| Find videnshuller | Bed chatbotten om at forklare et fagligt emne og vurdér om du eller chatbotten mangler viden om emnet. Måske siger chatbotten noget forkert eller måske belyser den det på et andet perspektiv end du først havde overvejet selv. |
| Start din søgning | Du kan få første indblik i et emne via chatbots og lade dig inspirere til konkrete søgeord, der kan lede dig videre i din litteratursøgning. |
|
|
|
|
Jeg har brugt botten til at finde en kondensering af John Deweys dannelsesbegreb, da jeg ikke kunne overskue de massive søgeresultater der dukkede op på Google. Så jeg brugte Chat GPT til at finde ”bouillonterningen” og så kunne jeg nemt søge videre på de enkelte ”buzz words” på Google.
- Kandidatstuderende på IT-didaktisk design (2. semester)
Jeg har brugt chatbot til afklaring af begreber og teoretikere og til at opstille en diskussion mellem de to teorier jeg brugte i mine opgaver, for at se om jeg var på rette spor i min egen diskussion. Den bekræftende mig i, at min forståelse af teorierne og deres forskelle og ligheder var legitim, men den gav mig ikke et fyldestgørende svar. Så jeg har brugt den til at udvikle min faglige forståelse under skrivningen af opgaven.
- Bachelorstuderende på Uddannelsesvidenskab (6. semester)
Jeg har brugt ChatGPT til at genbesøge og få et overblik over Max Weber og hans teorier i stedet for at hive den tunge tekst frem igen. Her var resultaterne af svingende kvalitet. Generelt i forhold til teorier, kan GPT pege en i den rigtige retning, lidt ala google scholar, men jeg har også oplevet at den har taget fejl.
- Kandidatstuderende på Arts (2. semester)
