Start med en inspirationssøgning for at skabe dig et hurtigt overblik over det område, som du undersøger, f.eks. i forbindelse med udformningen af en problemformulering. Når du har overblik over dit emne, er det en god idé først at finde ud af, hvilke type kilder, du har brug for. Læs mere om forskellige typer af litteratursøgninger.
For at finde ud af hvor du skal finde de rette kilder, er det en god idé at finde ud af, hvilke slags kilder, du har brug for. Hvilke kilder du har brug for afhænger af dit informationsbehov, som igen afhænger af den opgave, du er i gang med. Universitetsopgaver bygger på kilder, som du bruger, læser og bearbejder i din undersøgelse. Der er forskellige typer af kilder, som er velegnede til at opfylde forskellige informationsbehov, her er en række eksempler:
Bøger leverer sammenhæng, forskningshistorie, bred dækning og behandler emner i deres kontekst
Tidsskriftartikler sætter typisk fokus på snævre forskningsspørgsmål, har mere uddybende karakter og indeholder de nyeste forskningsresultater
Oversigtsartikler opsamler den nyeste viden indenfor et forskningsfelt (”overview”, ”critical review” eller ”review article”)
Opslagsværker kan anvendes til definitioner, begrebsafklaring og kan give et overblik
Avisartikler behandler aktuelle emner, og anmeldelser kan give nye vinkler på en kilde. Avisartikler kan også bruges i en historisk kontekst i forhold til at undersøge, hvordan et specifikt emne blev behandlet i medierne i sin samtid
Websites gengiver facts om f.eks. organisationer og forsyner dig med aktuelle informationer, analyser osv.
Statistikker kan belyse eller understøtte en tendens eller udvikling, du beskriver i din opgave. Statistikker kan f.eks. belyse demografiske forhold eller dokumentere udviklingen indenfor bestemt områder.
Retskilder, herunder love, der udstikker regler på et bestemt område. Desuden findes der lovforarbejder til lovene eller bekendtgørelser, der uddyber reglerne i en lov. Derudover er der domme, som er rettens afgørelse af, om en person er skyldig i en lovovertrædelse
Billeder kan indenfor nogle fag være en vigtig kilde til at se på udviklingen i f.eks. arkitektur, kunstarter eller i forhold til klima-forandringer eksempelvis
Data kan være mange ting, f.eks. virksomhedsdata eller data indsamlet over en årrække som dokumenterer, hvordan noget har udviklet sig (det kunne være data om vejret). Data kan også trækkes ud af store mængder tekst, så man kan se på sammenhænge mellem eksempelvis termer. Se evt. mere om tekst og data mining
Videoer kan også være en god kilde i en opgave, f.eks. videoer, der viser og demonstrerer forsøg i laboratorier, videoer, der dokumenterer en bestemt begivenhed etc.
Der er mange andre typer kilder, du som studerende kan benytte i din opgave. Det gælder f.eks. dine egne gamle eksamensopgaver, noter, du har udarbejdet sammen med din læsegruppe, slides som din underviser har delt med dig, en tidligere studerendes opgave, som du har fundet via AU Library/Det Kgl. Bibliotek. Du kan læse mere om hvordan du håndterer disse kilder i din opgave. Vær opmærksom på reglerne i forhold til plagiering.
Du kan med fordel starte med at få et overblik over emnet via ressourcer på nettet eller opslagsværker, så du bliver mere bekendt med fagtermer, emneord og de typer af kilder, som er relevante for din undersøgelse.
Når du ved mere præcist, hvad du leder efter, kan du gå til håndbøger, artikler og specifikke bøger indenfor området. Biblioteket og databaser kan her være et godt sted at starte.
Du kan tage udgangspunktet i de ressourcer og materialer, AU Library/Det Kgl. Bibliotekbiblioteket på Aarhus Universitet stiller til rådighed. Søg i bibliotekssystemet efter ressourcer og materialer, eller brug en af de mange fagsider, som biblioteket har udarbejdet, målrettet de forskellige fag og fagområder, der undervises i på universitetet. En fagside er et godt sted at starte, hvis du har svært ved at danne dig et overblik over de mange forskellige ressourcer, biblioteket giver dig adgang til.
I den indledende søgefase er det ikke altid nødvendigt at læse alle de kilder, der måske skal bruges i din opgave. I stedet kan du:
læse abstracts
Det kan være en god idé at notere hovedpointer og nøgleord for hver kilde, så du senere kan vurdere, om kilden er relevant for din opgave. Se evt. mere om informationssøgning.
Når du begynder din søgning, kan ressourcer på nettet være et godt sted at starte. Du bruger bedst de mest kendte søgemaskiner på nettet til at danne dig et overblik over dit emne. Det kan give dig en idé om mængde af litteratur, emneord, typer af kilder mm., som kan bidrage til din videre litteratursøgning. I oversigten kan du finde forslag til søgemaskiner, du kan bruge i din videre søgning, og hvad du skal være opmærksom på, når du bruger dem.
1. Googlesøgning |
|---|
Hvad er Googlesøgninger gode til? At danne et hurtigt overblik (over relevante aktører og spændingsfelter indenfor området). Hvad skal du være opmærksom på? Søgeresultaterne er ikke vurderet og/eller sorteret, hvorfor resultaterne bedst kan bruges som inspiration til videre søgning. En søgemaskine som Google adskiller sig fra en biblioteksdatabase ved, at resultatet du får ikke er transparent, men baseret på en linkstruktur og på, hvad du tidligere har søgt på. Der ligger med andre ord nogle skjulte algoritmer bag, som afgør hvilket resultat, du får. Alternativer: Søg på dit emne på AU Library’s fagsider eller direkte via AU Library's databaseliste eller i bibliotek.dk, som er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer. |
2. Google Scholar |
|---|
| Hvad er Google Scholar god til? At skabe et overordnet billede af forskningsfeltet og søge videre via citationer. Hvad skal du være opmærksom på? At Google Scholar ikke indeholder alt, men tager informationer fra diverse databaser, så søgningen er ikke fyldestgørende i forhold til at afdække et emne. Alternativer: Søg i de relevante databaser som stilles til rådighed via AU Library, eller gå til fagsiden for dit fag. |
3. Wikipedia |
|---|
Hvad er Wikipedia god til? At få indblik i begreber og læse formuleringer af relevante problemstillinger om emnet. At finde oplagte referencer på emnet. Hvad skal du være opmærksom på? Kilderne. Wikipedia er skrevet af mange forskellige brugere og anses ikke nødvendigvis som en akademisk acceptabel kilde. Spørg derfor altid din underviser. Alternativer: Akademiske encyklopædier, måske finder du en via din fagside |
4. TED-talks |
|---|
Hvad er TED-talks gode til? At se og høre forfattere og forskere selv fortælle om deres forskning på en kort og præcis måde. Her er der tale om en ikke-skriftlig kilde. Hvad skal du være opmærksom på? Videoerne er optagelser af oplæg, og ofte kan de ikke bruges som videnskabelige eller faglitterære kilder. Alternativer: Søg efter forskerens eller forfatterens publiceringsliste og søg derefter direkte efter litteratur på AU Library/Det Kgl. Bibliotek. |
5. YouTube |
|---|
Hvad er Youtube god til? At se og høre nye vinkler på dit emne og blive inspireret. YouTube indeholder videoer og er en ikke-skriftlig kilde. Hvad skal du være opmærksom på? Kilderne. YouTube bliver anvendt af mange forskellige brugere - både forskere, virksomheder og andre interesserede lægger videoer op. Der er som sådan ikke nogen redaktionel kontrol og platformen fungerer ved hjælp af algoritmer, som ikke er transparente. Alternativer: Undersøg om AU Library giver adgang til videoer indenfor dit fagområde. Du kan spørge en bibliotekar eller kigge på din fagside. |
Søg på dit emne i AU Library/Det Kgl. Bibliotek eller på Bibliotek.dk
Søg i de relevante databaser, som stilles til rådighed via AU Library. Eller gå til fagsiden for dit fag
Søg efter forskerens eller forfatterens publiceringsliste og søg derefter direkte efter litteratur på AU Library
Søg i akademiske encyklopædier, som du har adgang til via AU Library
Hvis du har overblik over dit emne og har orienteret dig indenfor fagligheden, kan du med fordel søge litteratur online. Her kan du benytte dig af de forskellige ressourcer, du finder på fagsiden til dit emne.
Vær også opmærksom på, at ikke alt materiale ligger åbent tilgængeligt på internettet, men meget er gemt bag en betalingsmur. Her kommer AU Library’s fagsider dig til gode, da de præsenterer både åbne ressourcer og ressourcer, vi som bibliotek betaler for at få adgang til.
På denne liste kan du læse mere om de typer af ressourcer, du finder på fagsiderne:
Har du behov for... | ...skal du bruge | For eksempel (kræver AU-login) |
|---|---|---|
at søge i indholdet i store mængder nye fagbøger. | E-bogssamlinger |
|
| at søge i indholdet i videnskabelige artikler indenfor mange fagområder | Artikelsamlinger | AU Library har mange forskellige artikeldatabaser indenfor de fag, der undervises i på AU.
Kender du navnet på en database, kan du med fordel slå den op direkte i databaselisten. |
| at finde avisartikler i fuld tekst | Avisdatabaser | AU Library har bl.a. adgang til Infomedia (danske aviser, magasiner og dagblade) og Factiva (udenlandske aviser og dagblade) samt Mediestream, hvor du finder ældre aviser (kun adgang fra campus) |
| ordforklaring eller begrebsafklaring | Ordbøger | Gennem AU Library har du adgang til forskellige ordbøger, som du finder via bibliotekssystemet |
| at få overblik over et emne eller et fagområde | Opslagsværker og encyklopædier | Der er forskellige muligheder for at lave opslag i leksika eller encyklopædier. Kig på dit fags fagside Eksempelvis: |
Opslagsværker og håndbøger er autoritative kilder udarbejdet af de bedste indenfor et felt.
Encyklopædier, diverse håndbøger og ordbøger indeholder kortere oversigtsartikler om et emne og grænseområderne i det. Her har du mulighed for at orientere dig på kort tid om både forskningsfelter, specifikke emner eller begreber.
Brug bibliotekernes fagsider til at finde relevante håndbøger og opslagsværker, inden for netop dit emne.
Hvilke fordele har opslagsværker og håndbøger?
Håndbøger er et værdifuldt redskab i enhver fase af din skrivning af flere grunde:
Skribenterne til de enkelte artikler er nøje udvalgt. Kun de bedste indenfor et fagområde får tilbudt dette job
Du får en koncentreret oversigt over et emne og ofte henvisninger til oversigter over beslægtede emner
Du får et indblik i fagets terminologi og dermed idéer til gode søgeord i den videre litteratursøgning
Hvert opslag afsluttes som regel med korte og præcise litteraturlister med kernelæsning
Biografiske leksika: Hvis dit forskningsfelt er historisk eller tager decideret udgangspunkt i en person, kan du med fordel slå personen op i et biografisk leksikon
Etymologiske ordbøger: Hvis du er interesseret i et ords ”egentlige”, oprindelige betydning, så brug en etymologisk ordbog over det pågældende sprog
Fagspecifikke opslagsværker: Der findes gerne én – og ofte flere – fagencyklopædier indenfor alle tænkelige fagområder
En database er en samling af faglige kilder og ressourcer, f.eks. artikler, tidsskrifter og ordbøger. Databaserne kræver en licens for at få adgang til materialet i fuldtekst-version. Som studerende får du adgang ved at logge dig ind på bibliotekssystemet via AU Library.
Når du søger efter kilder til dine akademiske opgaver, kan det derfor være en god idé at benytte dig af databaserne i kombination med de almindelige søgemaskiner, så du får alle de relevante kilder.
Hvor finder du databaserne, og hvilke skal du vælge?
Hvis du kender navnet på den database, du skal have adgang til, kan du bruge AU Library's databaseliste. De centrale databaser indenfor dit fagområde vil du ofte kunne finde via bibliotekets fagsider. Ved at benytte de faglige databaser sikrer du at:
de indekserede dokumenter har et vist akademisk niveau - ellers ville de ikke være i den pågældende database
du kan afgrænse din søgning til peer reviewed tidsskrifter (eksempelvis hvis du får for mange hits). At et tidsskrift er peer reviewed betyder, at det er bedømt af fagfæller for at sikre videnskabelighed og kvalitet i publikationen
Brug samsøgning |
|---|
Du kan søge i mange databaser på én gang ved at bruge de store samlinger af databaser – f.eks. EbscoHost og Proquest, som du finder på databaselisten. Da databaserne er meget forskellige i deres opbygning og brug af emneord, vil søgeresultatet ikke være udtømmende og præcist. Til gengæld vil en sådan bred søgning give dig et billede af, hvilke databaser det vil være interessant at lave en mere fokuseret søgning i. |
Brug citationsdatabaser |
|---|
Ved hjælp af citationsdatabaser kan du undersøge, hvordan dine kilder vurderes og benyttes i det faglige miljø. Du kan tjekke, om dine referencer bliver citeret af andre i citationsdatabaser. Scopus og Web of Science er eksempler på sådanne citationsdatabaser. Du finder dem på databaselisten. En citationsdatabase registrerer både hvad et dokument citerer, og hvilke kilder, der citerer det pågældende dokument. En citationsdatabase går altså tidsmæssigt både frem og tilbage i forhold til det dokument, du tjekker. En advarsel: Pas på med at lægge for stor vægt på citationsdatabaser, når det gælder humanistisk forskning, fordi:
I citationsdatabaser kan du også finde dokumenter, der er emnemæssigt beslægtede. |
HVAD | HVOR og HVORDAN |
|---|---|
Tidsskriftartikler | Artikler findes i mange tilfælde online i bibliotekssystemet, og via link kan du få adgang til fuldtekst-version. Hvis du ikke finder artiklen online, kan du søge i bibliotekssystemet på selve tidsskriftet, som artiklen er udgivet i og bestille den artikel, du har brug for. Hvis du ikke finder det, du leder efter, kan du læse om lån fra andre biblioteker. |
En bog | Hvis en bog optræder i AU Library’s bibliotekssystem, er den som regel at finde på et af AU Library’s biblioteker eller et af de andre biblioteker i Det Kgl. Bibliotek. Du søger i den samlede mængde af materialer fra Det Kgl. Bibliotek. Du kan bestille materialer eller hente dem selv på det pågældende bibliotek, eller du kan bestille dem til afhentning på et andet bibliotek, hvis du foretrækker det. Hvis bogen ikke findes på AU Library, kan du prøve at søge den frem i bibliotek.dk Optræder bogen her, kan du enten hente den på det bibliotek, hvor den findes, eller du kan bestille den til afhentning på dit foretrukne bibliotek. Bøger, der ikke optræder i bibliotek.dk, er ikke at finde på et dansk bibliotek. De skal enten købes eller lånes fra udlandet. Det sidste kan sagtens lade sig gøre, og er gratis, hvis bøgerne findes i Norden. Læs mere om lån fra andre biblioteker. Husk: Du kan altid bede en bibliotekar om hjælp til at finde og skaffe dig adgang til materialer. |
Artikler i antologier | For at skaffe en artikel i en antologi, skal du først skaffe bogen, som artiklen optræder i. Se ovenfor. |
Elektroniske tekster | Finder du i løbet af din søgning en henvisning til en e-bog, en online artikel eller et andet elektronisk værk, når du søger i AU Library’s bibliotekssystem, kan du for det meste tilgå den direkte. Hvis du ikke finder det, du leder efter, kan du læse om lån fra andre biblioteker. |
| Studenterprojekter | Du har mulighed for at tilgå tidligere afleverede studenterprojekter fra AU samt også RUC og KUB. Det er vigtigt, at du er logget ind i bibliotekssystemet og at du sidder på AU’s Eduroam eller VPN for at kunne tilgå materialet. Søg efter studenterprojekter. |
Statistikker | Der er mulighed for at tilgå flere forskellige databaser med statistisk information. På fagsiden for Økonomi er der samlet flere statistikdatabaser som kan være et udgangspunkt for din søgning. På fagsiden for Management finder du ligeledes en samling af statistikdatabaser. |
Lovstof | For at finde love, lovkommentarer, domme og lignende, som du har adgang til gennem AU Library, kan du gå på Juras fagside. Her kan du se retskilderne efter type og derefter en række relevante databaser. |
Radio/Tv-udsendelser | En lang række TV- og radioudsendelser samt reklamefilm er tilgængelige i Mediestream. Læs mere om adgang til Radio- og tv-samlingen og Mediestream på Det Kgl. Biblioteks side. |
Avisartikler | Det er gennem AU Library og Det Kgl. Bibliotek muligt at få adgang til forskellige samlinger af danske og udenlandske avisartikler. |
Husk altid at gemme dine referencer, det gælder både til kilder på nettet og til kilder, du finder i de videnskabelige databaser. Dette for at du kan genfinde kilden senere, hvis det bliver nødvendigt, og for at du kan henvise korrekt i din reference/litteraturliste. Her kan et værktøj til referencehåndtering være en hjælp. Se mere om referencehåndtering.
Hvis du vil vide mere om referencehåndtering, kan du få orientere dig på AU Library’s side om referencehåndtering. Her finder du bl.a. information om forskellige referencestandarder og gode råd om håndtering af mange kilder i store opgaver.
AU Library tilbyder jævnligt kurser i brugen af de referenceværktøjer, du kan få adgang til som studerende på Aarhus Universitet. Læs mere om kurserne og tilmeld dig.
Sidens indhold er udarbejdet i samarbejde med AU Library.
