Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forbered oplæg

Dyk ned i det faglige stof, og øv dig i formidling af fagligt indhold.

Mundtlige oplæg giver mulighed for at gå dybere ned i et fagligt emne end normalt på dit studie. At holde oplæg er en mulighed for at øve dig i at formidle din viden inden for et område til ligesindede. For mange kræver det dog træning at blive gode til at holde oplæg.

5 trin til et godt mundtligt oplæg

Du kan forberede dit mundtlige oplæg gennem de 5 trin, som du ser nedenfor. Ved at følge disse trin sikrer du dig, at du kommer hele vejen rundt om dit oplæg og er forberedt, ikke bare på det faglige emne, men også i forhold til din præsentation. 

1. Find stoffet

Find en problemstilling i stoffet, som er værd at holde oplæg om.

Mundtlige oplæg i forbindelse med undervisningen er ofte begrænset til et bestemt emne, men som du selv må bestemme vinklen på. Du kan ofte ikke nøjes med at referere noget, fx en tekst. Du forventes næsten altid at arbejde selvstændigt med stoffet. Det handler med andre ord om at finde en problemstilling i stoffet, som du finder interessant, og som er værd at holde oplæg om.

Stil spørgsmål til emnet

At have en problemstilling giver dig en vinkel på emnet. Det er vinklen, der bestemmer, hvad du skal have med i oplægget, og hvad du skal skære fra. Du kan umuligt få "det hele med" i en forholdsvis kort mundtlig præsentation.

Du kan finde en vinkel i stoffet ved at:

  • Lave en brainstorm over emnet.
  • Lave en liste over fakta, pointer, spørgsmål osv.
  • Undersøge dit emne fra forskellige vinkler ved hjælp af øvelsen Udfold opgaven her.
  • Finde et konkret eksempel på det, du skal tale om.
  • Skrive uafbrudt om emnet i 10 min – se øvelsen nonstopskrivning her.
  • Stille spørgsmål til emnet såsom hvad, hvem, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan?

Spørg din underviser, hvis du er i tvivl om, hvad der forventes. 

2. Strukturér stoffet

Strukturér stoffet ved at lave en disposition.

Når du har fundet og udvalgt dit stof, skal det struktureres. Du kan med fordel lave en disposition ud fra den rækkefølge, som det giver mest mening for din lytter at få stoffet præsenteret i. Du kan eksempelvis:

  • Lade dine argumenter styre. Overvej i hvilken rækkefølge dine argumenter fremstår mest overbevisende, og hvordan du får formidlet din påstand bedst til modtageren. Læs eventuelt mere om argumentation her
  • Flyt rundt på post-its. Du kan fx skrive de indholdselementer, du vil have med, ned på små stykker papir og flytte rundt med dem. Hvilken rækkefølge virker bedst og mest naturligt, når du gennemgår indholdet?
  • Tag udgangspunkt i en standard struktur for dit oplæg. Se nedenstående eksempel på en disposition for faglige oplæg.

Eksempel på en disposition

Her er et forslag til en disposition for faglig formidling, som kan bruges til både korte og længere fremlæggelser.

Disposition

Udførelse

Eksempel

Indledning

Hvad vil du tale om og hvordan? Præsenterer kort, hvad du vil tale om, og hvordan du vil gøre det.

"Jeg vil tale om teksten ”Børns brug af medier”. Først vil jeg kort præsentere teksten, og så vil jeg fokusere på tekstens hovedpointe om, at et øget medieforbrug er skadeligt for børn. Jeg vil gennemgå tekstens begrundelser for påstanden og derefter diskutere..."

Emneoversigt

Giv en kort oversigt over emnet. En kort oversigt over emnet kan fx være et kort resume af en tekst og evt. oplysninger om baggrunden for det, du skal tale om. Denne del skal som oftest ikke fylde for meget, så bliver den mundtlige præsentation for refererende. “Børns medieforbrug dækker hovedsageligt over…”

Påstand

Hvad er tekstens/teoriens/modellens påstand? Fremlæg de centrale pointer, som behandles. ”Den centrale pointe i teksten er, at et øget medieforbrug er skadeligt for børn.”

Begrundelser

Hvad støtter påstanden? Hvorfor skal vi tro på den påstand? Hvad støtter påstanden? Gennemgå gerne et eller flere eksempler på det, der tales om. ”Ifølge teksten viser flere undersøgelser, at et øget medieforbrug er skadeligt for børn. En af dem viser fx, at ...”

Potentielle indvendinger

Hvad svækker påstanden? Hvad kan svække påstanden? Er der nogle mulige problemer med metoden, nogle data der peger i en anden retning? Er der noget, der kan fortolkes anderledes? ”Men selvom meget taler for, at forfatteren har ret i sin hovedpointe, så er der også nogle metodiske/praktiske/etiske/faglige problemer ved undersøgelsen som fx ...”

Afslutning

Opsummer og giv din egen, faglige vurdering. Her kan du opsummere ovenstående struktur efterfulgt af din egen, faglige vurdering. ”Forfatteren mener altså at ... Begrundelserne herfor er... Indvendingerne mod synspunktet er... På den baggrund mener jeg, at man kan sige at ...”

 Du kan også hente og printe dispositionen her:

3. Formulér stoffet

Formuler stoffet, og tilpas din sproglige stil.

Når du har en rækkefølge, du vil fremlægge stoffet i, skal du formulere stoffet. Tænk over, at du skal kunne sige det højt på en naturlig måde og ikke ender med at læse det op fra papiret.

Det kan derfor være en god idé at "tale" dine formuleringer frem og så skrive dem ned bagefter. Start evt. med at optage dig selv, eller læs det op, som du skriver det, så du er sikker på, at du får det skrevet i talesprog.

Tilpas den sproglige stil 

Når du vælger din sproglige stil, er det en god idé at overveje og tilpasse den efter følgende tre forhold:

Tilpas dit sprog til: 

Formålet med fremlæggelsen

Formålet er ikke altid at bedømme dig på din faglige viden, men kan være at skabe diskussion på holdet, at få sat nogle konkrete eksempler på en teori, eller noget helt andet.

Tilhørernes forudsætninger

Skab relevans for tilhørerne, og giv nødvendig baggrundsviden og definitioner. Det, der bliver sagt, skal være relevant for modtageren. Man kan fx sætte emnet, man taler om, ind i en større faglig sammenhæng, stille centrale spørgsmål til stoffet og forsøge at formidle særligt svære dele af emnet. Husk at dine medstuderende ikke har forberedt et oplæg om emnet og derfor kan have brug for baggrundsviden og definitioner på ord og begreber. Hvad du ikke selv vidste, før du lavede oplægget, kan du heller ikke regne med, at andre ved.

Hensynet til videnskabelighed

Udtryk dig klart, og gør dine pointer gennemskuelige. Hvordan tager man hensyn til noget så abstrakt som ”videnskabelighed” i et oplæg? Det kan man gøre på flere meget konkrete måder. Et af kravene til videnskabelighed er klarhed: Det er vigtigt, at du udtrykker dig så præcist og tydeligt som muligt. Tilhørerne skal helst ikke kunne misforstå dig. Et andet krav er gennemskuelighed: Hvis du fremlægger resultatet af et selvstændigt arbejde som fx et produkt eller en tolkning, skal det også fremgå, hvordan du er kommet frem til resultatet.

 

Download gennemgangen af de tre forhold, som oplæggets sproglige stil skal tilpasses, nedenfor:

4. Husk stoffet

Husk stoffet ved hjælp af et manuskript.

Det er i orden at støtte sig til et manuskript undervejs, men du skal undgå at læse op fra det. Du skal gerne kende dit stof og dit manuskript så godt, at du kan nøjes med at orientere dig i manuskriptet undervejs i oplægget.

Jo mere du øver dig på at holde oplægget, jo mere fortrolig bliver du med indholdet og kan derfor nemmere huske det og præsentere det naturligt.

Manuskriptets form

Du kan lave præcis det manuskript, der passer til dine behov i den specifikke situation. Overvej, om du har brug for at få overblik over oplæggets disposition eller konkrete formuleringer. Overvej evt. følgende typer af manuskript:

  • Detaljeret manuskript. Det kan give tryghed at have et detaljeret manuskript, som man kan vende tilbage til, hvis man taber tråden. Arbejdet med at skrive det vil også tit kaste nye pointer af sig, men det kan være sværere at overskue, når du skal holde oplægget.
  • Stikordsmanuskript. Er du godt inde i stoffet, kan et stikordsmanuskript være en fordel, så du kan bruge det som en udvidet disposition under oplægget. Det er nemmere at lade øjnene løbe ned over et stikordsmanuskript under dit oplæg, uden at det tager for meget fokus. 
  • Zig-Zag manuskript. Du kan kombinere det detaljerede og stikordsmanuskriptet, ved at have det detaljerede manuskript i højre side og tilføje  stikord i venstremarginen.

Du kan downloade en skabelon for at opbygge et Zig-Zag manuskript her.

Gode råd om manuskriptet

Brug talesprog

Det er nemmere at huske pointer i et emne end svære og skriftsproglige formuleringer.

Vælg struktur

Byg manuskriptet op efter den struktur, du har valgt. Skriv også strukturen på et separat ark, så du hurtigt kan få overblik over, hvor du er henne.

Indtænk start og slut     

Det er især vigtigt at have en klar idé om, hvordan man vil indlede og afslutte. Selvom man vælger et stikordsmanuskript, er det en god ide at skrive en sammenhængende indledning og afslutning – bare et par linjer.

Stor skrifttype

Vælg en stor skrifttype og stor linjeafstand mellem de enkelte sætninger og afsnit. Markér nøgleord med fed skrift eller overstregningstusch.

Sidetal

Husk sidetal, og clips evt. også siderne sammen. Så bliver manuskriptet ikke rodet og dermed svært at finde rundt i.

Læs

Læs manuskriptet igennem nogle gange – mindst to gange, og helst højt.

Øv dig

Ved at øve dit mundtlige oplæg for andre eller med et webcam, kan du blive mere sikker i din præsentation. Du bliver mere fortrolig med dit stof og dine formuleringer, og det hjælper på nervøsiteten. Se mere om nervøsitet her

Gennemgå dit manuskript, inden du går i gang. Hold dit oplæg for din gruppe, din ven eller din hund, og få dem til at give dig feedback. Eller optag dit oplæg, og se det derefter igennem for at evaluere dig selv.

5. Hold oplægget

Hold oplægget så det bliver engagerende og forståeligt.

Når du holder oplæg, skal du blandt andet tænke på:

  • At metakommunikere, så tilhørerne kan følge med i oplægget og den røde tråd
  • At engagere tilhørerne, så de har lyst til at lytte, bevarer opmærksomheden og oplever dit oplæg som relevant og interessant
  • Dit kropssprog, så det understøtter dit oplæg frem for at forstyrre
  • Din stemme, så det er let at forstå det, du siger
  • Dine visuelle virkemidler, som kan støtte din formidling