Det ville være skønt, hvis det var nok at møde op til undervisningen og suge det til dig, som underviseren siger. Men desværre bliver du ikke stærk af underviserens armbøjninger, men af selv at lave dem. Du skal nemlig lære at arbejde selvstændigt og akademisk.
Det er også en god idé at arbejde aktivt med din læreproces. Der er nemlig mange måder at lære på, og hver studerende skal finde sin egen. Du kan hjælpe din egen læreproces ved at være nysgerrig på, hvordan du lærer bedst. Et sted at starte er ved at reflektere over, hvilke studiestrategier og tænkestrategier, der virker for dig.
Et godt spørgsmål til dig selv er “hvordan lærer jeg bedst?”. Spørgsmålet understreger nemlig, at der er forskellige måder, og så er det et godt afsæt for at finde ud af, hvor du skal sætte ind for at arbejde med stoffet bedst muligt – fx når du forbereder dig til undervisningen.
Prøv at reflektere over disse spørgsmål: |
|
Derudover er det lettere at forberede sig godt, hvis du giver dig selv gode betingelser for at arbejde koncentreret. Det gør du blandt andet ved at prioritere din tid ud fra, hvornår du arbejder mest effektivt.
Når du lærer noget nyt, kan det hjælpe din læring, hvis du kan sætte dine tanker i gang på måder, som bidrager til at forstå indholdet bedre. Det kaldes en tænkestrategi - som hjælper dig med at udvikle din faglige viden.
Du kan arbejde med tænkestrategier, når du skal i gang med en studieaktivitet, eksempelvis en svær tekst eller en skriftlig opgave, eller de kan være brugbare, hvis du er kørt fast i din læsning eller skrivning. De hjælper dig på hver deres måde med at forstå det, du skal lære.
Tænkestrategier | ||
At planlægge og sætte mål handler om, at du kan udvikle planer for dit arbejde og se en proces for dig. At du kan formulere et formål og se en mening eller intention med din studieaktivitet. Så bliver det nemmere at sætte mål for dit arbejde – måske både delmål og slutmål. I planlægningen er det også vigtigt at kunne prioritere og udvælge, for det er ikke sikkert, at man hver gang kan nå alt det, man gerne vil. Du bliver bevidst om formålet med dit arbejde, og hvordan du kan gribe det an. |
| |
At trække på kendt viden handler om, at du kan bruge den viden, du i forvejen har om et givent emne. At du mentalt kan ’grave’ erfaring, viden eller færdigheder frem, der relaterer sig til den studieaktivitet, som du har foran dig. Det er muligt, at din viden på området er hullet og utilstrækkelig, men den kan alligevel skubbe dig fremad, måske med undrende spørgsmål som du gerne vil have afklaret. Du bliver bevidst om, hvad du ved, og hvad du ikke ved om emnet. |
| |
At stille spørgsmål og lave forudsigelser. handler om, at du kan kredse dig ind på din studieaktivitet ved at stille relevante spørgsmål. Det kan være spørgsmål om forfatteren af en tekst, om formålet med en opgave, om typiske træk ved genren eller noget helt andet. Dine spørgsmål hjælper dig med at rette din opmærksomhed på de rette dele ved studieaktiviteten og finde dit fokus. Det hjælper dig også at foretage forudsigelser og spå om fremtiden. Det kan være, at du forestiller dig konklusionen på en undersøgelse eller effekten af en undersøgelse. Både dine spørgsmål og dine forudsigelser er med til at skabe fremdrift i din proces. Du bliver bevidst om vigtige fokuspunkter i din opgave eller i dit studiearbejde. |
| |
At konstruere kernen handler om, at du kan få øje på hovedpointerne, det mest væsentlige, i det, du arbejder med. Det kan være en tekst, en forelæsning, en diskussion eller noget helt andet. Det gør du ved at visualisere indholdet og lave meningsfulde forbindelser mellem pointerne. Du organiserer indholdet, så du kan referere det væsentligste og begynde at danne foreløbige fortolkninger. Du bliver bevidst om, hvad der er kernen i det, du arbejder med. |
| |
At monitorere og rekonstruere. Tænk kort over, hvad du fik ud af de 25 minutter. Fx begynder du at forstå stoffet? Fik du afgrænset dit emne? Hvis ikke, er der så noget, du mangler viden om eller kan gøre anderledes for at komme videre? handler om, at du kan tracke eller følge din egen arbejdsproces. Det betyder, at du løbende dirigerer dine tanker, ideer og beslutninger. Du regulerer dine holdninger og handlinger, så processen (for)bliver konstruktiv og meningsfuld. Undervejs i din monitorering stopper du op og kigger både frem og tilbage. Hvor er du på vej hen, og går du i den rigtige retning? Du opvejer og afklarer fordele og ulemper i din egen arbejdsproces. Du bliver bevidst om, hvorvidt din fremgang er meningsfuld, og derigennem opnår du en be-/afkræftelse af dit eget arbejde. |
| |
At reflektere og relatere handler om, at du kan relatere dig til indholdet i dit arbejde og reflektere over både indholdet og formen – altså det, du beskæftiger dig med, og måden du håndterer det på. Du går tilbage og genovervejer dine til- og fravalg. Du perspektiverer dit arbejde til nye områder, steder eller kontekster. Du bliver bevidst om betydningen af dit arbejde – både din proces og dit produkt. |
| |
At evaluere handler om, at du kan betragte dit arbejde og vurdere kvaliteten i det. Det gør du bl.a. ved at stille spørgsmål til det, du har arbejdet med, og relatere det til kriterier, som du selv – eller andre – har sat for dit arbejde. I din evaluering forholder du dig kritisk og stiller spørgsmål. Hvad fungerer godt og mindre godt – og hvorfor? Du bliver bevidst om, hvad dit arbejde er værd, hvad det betyder for dig selv og/andre, og hvad der er det meningsfulde i dit arbejde. |
|
Det er også givende at bruge strategierne i en studiegruppe. Her kan I for eksempel afprøve hver jeres strategi og dele ud af jeres viden og erfaringer. Dermed får I fælles et større udbytte ud af en tekst. For eksempel er der én, der laver en sammenligning til en lignende tekst, én der opsummerer hovedpointer, én der stiller kritiske spørgsmål til teksten og én der overvejer, hvordan teksten kan bidrage til en faglig problemstilling.
Som studerende skal du lære at arbejde selvstændigt og akademisk. Det er også det, du ofte skal vise i dine oplæg eller opgaver – det kaldes også den akademiske genre.
Du arbejder akademisk ved: | |
At producere ny viden | Du kan producere ny viden på mange måder:
Du behøver ikke genopfinde den dybe tallerken, men du skal bringe noget nyt til bordet. Læs også om emnevalg og at formulere problemet. |
At forholde dig kritisk | Forhold dig kritisk til både de teorier og metoder, du anvender, samt til din egen undersøgelse, analyse og resultater. Du kan fx forholde dig til, hvilke antagelser, teorierne bygger på, om de er tidssvarende, og om der er noget i dem, der ikke hænger sammen, eller om der er mangler eller fejlkilder i din metoder. |
At begrunde og argumentere | Begrund de valg, du foretager i opgaven, og argumenter løbende for, hvorfor du har taget disse valg. Det skaber transparens og gør det lettere for læseren at følge din logik og dine rationaler. Læs mere om argumentation. |
At udvælge og inddrage relevant litteratur | Den viden, du producerer, er ikke uafhægig af al den viden, der er produceret før dig. Tværtimod bygger den ovenpå. Derfor skal du inddrag den eksisterende viden på området, der er relevant for din undersøgelse. Nogle gange skal det ske i et litteratur review/state of the art, andre gange i introduktionen til din undersøgelse. Her er det vigtigt, at du er tydelig omkring, hvad det er for en viden, du bygger ovenpå, og hvad din undersøgelse bidrager med af nye fund. Det kræver både et sprog, der skaber transparens, og ikke mindst brug af referencer. |
At anvende fagets terminologi | Anvend fagets udtryk, begreber og terminologi korrekt og præcist. Sørg også for at være konsekvent, altså at bruge det samme ord for samme ting hver gang. Ofte er det en god idé at udarbejde en begrebsoversigt, hvor du afklarer, hvordan du forstår og arbejder med begreberne. Hvis du introducerer nye begreber, skal du definere dem så præcist som muligt. |
At italesætte antagelser og afgrænsning | Italesæt de antagelser, du har vedrørende dit problemfelt, så det er tydeligt og transparent for læseren. Vær samtidig tydelig omkring opgavens afgrænsning, dvs. hvad du ikke undersøger, og hvordan det påvirker din undersøgelse og konklusion. |
At bruge fagets metoder | Brug dit fags metoder. Nogle fag arbejder primært teoretisk, mens andre laver eksperimenter eller interviews eller anden empiri. |
Du kan bruge taksonomier til at forstå, hvad du forventes at lære. Læringsmålene i din studieordning er nemlig ofte formuleret ud fra en taksonomi, som er en beskrivelse af forskellige niveauer af læring eller abstraktion.
De to mest anvendte taksonomier på Aarhus Universitet er Blooms taksonomi og SOLO-taksonomien, som du kan læse om herunder. Vær dog opmærksom på, at der på nogle uddannelser kan gøres brug af en anden taksonomi.
Blooms taksonomi beskriver viden, mentale færdigheder og processer. Taksonomien kategoriserer niveauer fra den simple viden til den mere komplekse viden.
Blooms taksonomi placerer seks læringsmål i en hierarkisk struktur, hvor man på de simpleste niveauer kan huske og forstå, og de mere avancerede niveauer kan evaluere og skabe. Hvert trin i taksonomien er en forudsætning for det næste, hvilket betyder, at du ikke kan springe niveauer over; eksempelvis kan du ikke vurdere uden at forstå. Generelt kan man sige, at jo højere et taksonomisk niveau du demonstrerer at kunne arbejde på, des højere karakter får du. Men vær opmærksom på, at nogle eksamener måske ikke stiller højere taksonomiske krav end fx anvendelse. Læs derfor din studieordning, så du ved, hvad der forventes af dig.
Hvordan demonstrerer du Blooms taksonomiske niveauer?
I tabellen herunder får du inspiration til, hvilke handlinger der knytter sig til de enkelte niveauer i Blooms taksonomi:
Taksonomisk niveau | Relevante handlinger |
Huske |
|
Forstå |
|
Anvende |
|
Analysere |
|
Evaluere |
|
Skabe |
|
SOLO-taksonomien inddeler studerendes forståelse af emnet i niveauer af kompleksitet.
På de laveste niveauer forstår du enkeltdele, som du kan genkende og beskrive, mens du med en dybere forståelse kan sammenligne, diskutere og perspektivere.
Taksonomien er en hierarkisk struktur, hvor hvert trin er en forudsætning for det næste. Det betyder, at man ikke kan springe niveauer over; du kan fx ikke relatere uden at identificere. Generelt kan man sige, at jo højere et taksonomisk niveau du demonstrerer at kunne arbejde på, des højere karakter får du. Men vær opmærksom på, at nogle eksamener måske ikke stiller højere taksonomiske krav end fx at beskrive. Læs derfor din studieordning.
Mange studerende har glæde af at have en læseplads. Se hvilke faciliteter AU Library / Det Kgl. Bibliotek kan tilbyde dig som studerende. Forhør dig også om mulighederne for at få en læseplads på dit institut.