Aarhus Universitets segl

Lær at lære

Gør det nemmere at forstå det faglige indhold ved at blive bevidst om, hvordan du lærer

   

Som studerende skal du ikke kun være bevidst om, hvad du lærer, men også hvordan du bedst kan lide at lære, og hvorfor du skal lære det, du skal lære. Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst, men ved at være nysgerrig på, hvad du gør, når du lærer noget nyt, kan du blive bedre til at lære fremadrettet.

Når man lærer noget nyt, uanset om man læser det i en tekst, lytter til underviserens forelæsning eller selv skriver på en opgave, så er det vigtigt, at kunne sætte sine tanker i gang på nogle bestemte måder, som bidrager til ens forståelse af indholdet. Dette er en tænkestrategi - som hjælper dig med at udvikle din faglige viden.

Tænkestrategier

Herunder finder du nogle tænkestrategier, som du sikkert allerede gør brug af - enten bevidst eller ubevidst. Du kan eksempelvis arbejde med dem, når du skal i gang med en studieaktivitet, eksempelvis en svær tekst eller en skriftlig opgave, men det kan også være brugtbart at tage fat i strategierne, hvis du er kørt fast i din læsning eller skrivning. De hjælper dig på hver deres måde med at forstå det, du skal lære.

1. Planlægning og målsætning

At planlægge og sætte mål handler om, at du kan udvikle planer for dit arbejde og se en proces for dig. At du kan formulere et formål og se en mening eller intention med din studieaktivitet. Så bliver det nemmere at sætte mål for dit arbejde – måske både delmål og slutmål. I planlægningen er det også vigtigt at kunne prioritere og udvælge, for det er ikke sikkert, at man hver gang kan nå alt det, man gerne vil. Du bliver bevidst om formålet med dit arbejde, og hvordan du kan gribe det an.

  1. Mit mål er...
  2. For at nå i mål vil jeg...
  3. Jeg prioriterer at...

 

 

2. Kendt viden

At trække på kendt viden handler om, at du kan bruge den viden, du i forvejen har om et givent emne. At du mentalt kan ’grave’ erfaring, viden eller færdigheder frem, der relaterer sig til den studieaktivitet, som du har foran dig. Det er muligt, at din viden på området er hullet og utilstrækkelig, men den kan alligevel skubbe dig fremad, måske med undrende spørgsmål som du gerne vil have afklaret. Du bliver bevidst om, hvad du ved, og hvad du ikke ved om emnet.

    1. Jeg tror at…

    2. Jeg ved allerede at…

    3. Det minder mig om...

    4. Det relaterer sig til...

 

 

3. Spørgsmål og forudsigelser

At stille spørgsmål og lave forudsigelser handler om, at du kan kredse dig ind på din studieaktivitet ved at stille relevante spørgsmål. Det kan være spørgsmål om forfatteren af en tekst, om formålet med en opgave, om typiske træk ved genren eller noget helt andet. Dine spørgsmål hjælper dig med at rette din opmærksomhed på de rette dele ved studieaktiviteten og finde dit fokus. Det hjælper dig også at foretage forudsigelser og spå om fremtiden. Det kan være, at du forestiller dig konklusionen på en undersøgelse eller effekten af en undersøgelse. Både dine spørgsmål og dine forudsigelser er med til at skabe fremdrift i din proces. Du bliver bevidst om vigtige fokuspunkter i din opgave eller i dit studiearbejde.

    1. Jeg undrer mig over…

    2. Hvordan kan det være at…

    3. Hvad hvis...

    4. Jeg vil væde på...

    5. Hvis x er y så...

 

 

4. Konstruktion af kernen

At konstruere kernen handler om, at du kan få øje på hovedpointerne, det mest væsentlige, i det, du arbejder med. Det kan være en tekst, en forelæsning, en diskussion eller noget helt andet. Det gør du ved at visualisere indholdet og lave meningsfulde forbindelser mellem pointerne. Du organiserer indholdet, så du kan referere det væsentligste og begynde at danne foreløbige fortolkninger. Du bliver bevidst om, hvad der er kernen i det, du arbejder med.

  1. Jeg forestiller mig at…
  2. Sagens kerne er…
  3. Jeg kan bedst relatere til...
  4. Det minder mig om...

 

 

5. Monitorering og rekonstruktion

At monitorere og rekonstruere handler om, at du kan tracke eller følge din egen arbejdsproces. Det betyder, at du løbende dirigerer dine tanker, ideer og beslutninger. Du regulerer dine holdninger og handlinger, så processen (for)bliver konstruktiv og meningsfuld. Undervejs i din monitorering stopper du op og kigger både frem og tilbage. Hvor er du på vej hen, og går du i den rigtige retning? Du opvejer og afklarer fordele og ulemper i din egen arbejdsproces. Du bliver bevidst om, hvorvidt din fremgang er meningsfuld, og derigennem opnår du en be-/afkræftelse af dit eget arbejde.

  1. Det er klart for mig at…

  2. Jeg må genoverveje om…

  3. Jeg har fået en ny forståelse for...

  4. Det er uklart om...

  5. Jeg er ikke sikker men...
  6. Jeg tog fejl fordi...

 

 

6. Refleksion og relationer

At reflektere og relatere handler om, at du kan relatere dig til indholdet i dit arbejde og reflektere over både indholdet og formen – altså det, du beskæftiger dig med, og måden du håndterer det på. Du går tilbage og genovervejer dine til- og fravalg. Du perspektiverer dit arbejde til nye områder, steder eller kontekster. Du bliver bevidst om betydningen af dit arbejde – både din proces og dit produkt.

    1. Det er relevant for mig fordi…

    2. Personligt synes jeg at…

    3. Den overordnede pointe er...

    4. Det er vigtigt fordi...

 

 

7. Evaluere

At evaluere handler om, at du kan betragte dit arbejde og vurdere kvaliteten i det. Det gør du bl.a. ved at stille spørgsmål til det, du har arbejdet med, og relatere det til kriterier, som du selv – eller andre – har sat for dit arbejde. I din evaluering forholder du dig kritisk og stiller spørgsmål. Hvad fungerer godt og mindre godt – og hvorfor? Du bliver bevidst om, hvad dit arbejde er værd, hvad det betyder for dig selv og/andre, og hvad der er det meningsfulde i dit arbejde.

  1. Det fungerede godt at…

  2. Det var ikke godt at...
  3. Det ville have været bedre hvis…

  4. Det vigtigste er...

 

 

Brug det i studiegruppen

Det er også givende at bruge strategierne i en studiegruppe. Her kan I for eksempel afprøve hver jeres strategi og dele ud af jeres viden og erfaringer. Dermed får I fælles et større udbytte ud af en tekst. For eksempel er der én, der laver en sammenligning til en lignende tekst, én der opsummerer hovedpointer, én der stiller kritiske spørgsmål til teksten og én der overvejer, hvordan teksten kan bidrage til en faglig problemstilling.


Se også


Få en læseplads

Mange studerende har glæde af at have en læseplads. Se hvilke faciliteter AU Library / Det Kgl. Bibliotek kan tilbyde dig som studerende. Forhør dig også om mulighederne for at få en læseplads på dit institut.