Aarhus Universitets segl

Brightspace FAQ

Ofte stillede spørgsmål - Brightspace

Her kan du finde svar på de spørgsmål som mange andre også har stillet. 

Hvorfor står min mail ikke med @post.au.dk i Brightspace?

Det er desværre ikke muligt at ændre e-mailadresser i Brightspace, da Brightspace udstiller e-mailadressen fra andre systemer.

Af juridiske hensyn har AU valgt at systemer, hvor der kun kan angives 1 mailadresse, som i Brightspace, er medarbejdermailadressen primær og studentermailadressen sekundær.

Det betyder at, når en studerende har et ansættelsesforhold med AU vises medarbejdere e-mailadressen i Brightspace.
Det samme gælder, hvis studerende er oprettet i Pure, for at kunne blive tilknyttet og krediteret forskningsprojekter.

For hjælp til medarbejderemail, kontakt venligst det lokale IT Helpdesk: http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/auit/

Hvorfor står jeg med privat eller firma e-mail i Brightspace?

Det er desværre ikke muligt at ændre e-mailadresser i Brightspace, da Brightspace blot udstiller e-mailadressen fra andre systemer, så det vil være i disse systemer hvor e-mailadressen skal ændres.
 
Visning af private eller ikke-AU firma e-mailadresser sker når der ved ansættelsen bliver skrevet en e-mailadresse i "Visningsmail" i AUs medarbejdersystemer. 
 
Det vil være i dette system en evt. rettelse skal ske, eller evt. fjernelse af "Visningsmail" hvis der er bevilget en medarbejder e-mailadresse, eller hvis der ønskes at brug 
en studerende e-mailadresse (@post.au.dk). 

Kontakt lokale HR kontaktperson eller Medarbejderstamkortredaktør for ændring af "Visningsmail".

Hvorfor kan jeg ikke se et fag i Brightspace?

 

Der kan være flere årsager til at du ikke kan se eller mangler et kursus i Brightspace.

Dit fag er ikke åbnet endnu

Alle fag i Brightspace åbner 14 dage inden semesterstart. Din underviser kan åbne faget før det, men vent altid til 14 dage før semesterstart, før du efterlyser dit fag. 

Du er ikke tilmeldt faget i STADS eller PLAN

Brightspace henter data fra to andre systemer der hedder STADS og PLAN, hvis du ikke er tilmeldt i disse systemer, bliver du heller ikke tilmeldt i Brightspace. Brightspace supporten kan ikke tilmelde dig dit fag. Du skal i stedet kontakte din studieadministration som kan tilmelde dig dine fag. Du finder kontaktinformationer på din studieadministration i kolonnen til højre.

Hvad gør jeg hvis jeg er tilmeldt et forkert fag?

Kontakt din studieadministration der vil hjælpe dig med at få fjernet de fag du ikke skal deltage i. 

Du kan finde kontaktinformationer til højre. 

Der er nogle filer jeg ikke kan se i Brightspace, det er som om Brightspace fryser?

Du kan genkende denne fejl ved at forsøge at se en fil i Brightspace, du får en grå firkant, der fylder det meste af Brightspace, hvorefter Brightspace (i nogle tilfælde) fryser.

Dette problem er ofte forårsaget af brug af Safari-browseren. Dette er nu en kendt fejl, der er blevet rapporteret til udviklerne af Brightspace, som arbejder på at få det rettet så hurtigt som muligt. Der er desværre ingen tidshorisont for, hvornår fejlen er løst. I mellemtiden anbefaler vi at bruge en af de tre andre browsere, som Brightspace understøtter, Microsoft Edge, Mozilla Firefox eller Google Chrome.

Hvorfor står der "Ended" på nogle af mine kurser?

Når dit kursus når sin afslutningsdato vil der dukke en lable op på kurset, hvor der står "Ended" som på billedet her. Dette er udelukkende for at indikere at kurset er afsluttet og at der vil komme nye kurser til det kommende semester. Alle deltagere på kurset kan stadig tilgå kurset og dets indhold og deltagere vil også fortsat modtage notifikationer, hvis der tilføjes indhold og beskeder.

Brightspace privatlivspolitik

På Centre for Educational Educations hjemmeside kan du læse om, hvordan Aarhus Universitet (AU) behandler dine personoplysninger, når du anvender AU’s Learning Management System (LMS), Brightspace.

Endelig kan du læse om, hvilke rettigheder du har efter databeskyttelsesforordningen, samt hvordan du kan komme i kontakt med os, hvis du har spørgsmål eller henvendelser om vores håndtering af personoplysninger.