Er du en dedikeret studerende, der altid stræber efter det perfekte? Måske har du bemærket, at dine høje krav og trang til altid at gøre det godt kan have en slagside: stress, pres og en følelse af aldrig at være tilfreds.
Ambitioner og stræben efter kvalitet kan være godt, men perfektionisme og dens negative konsekvenser kan spænde ben for dig og stå i vejen for din læring.
At være perfektionist indebærer en dyb stræben efter at opfylde høje standarder – det kan både være på studiet, sociale relationer og livet generelt. Desværre kan denne stræben nogle gange være på bekostning af ens eget velvære og medføre en overvældende mængde selvkritik og følelse af utilstrækkelighed.
Hvis du trives med dine ambitioner og de krav og forventninger, du stiller til dig sekv, er alt i orden, Hvis du derimod oplever, at dine forventninger spænder ben for din trivsel og evne til at studere, er det tid til at stoppe op og gøre noget ved det. Det kan være, at din perfektionisme har taget styringen.
Perfektionismens negative konsekvenser kan være mere eller mindre synlige. Nedenfor finder du klassiske negative konsekvenser, som perfektionismen kan føre til.
| Klassiske negative konsekvenser | |
|---|---|
At udsætte ting eller lave overspringshandlinger
| Det kan være en udfordring at gå i gang med en opgave, hvis du har meget store krav og forventninger til dig selv og er bange for ikke at kunne leve op til dem. Nogle gange kan det så virke mere tiltalende at udsætte opgaven, distrahere sig selv med andre ting eller helt at undgå opgaven. |
At undgå ting
| Hvis du har urealistiske forventninger til dig selv, kan det være lettere helt at lade være med for eksempel at skrive opgaven, læse tekster, søge studiejobbet osv. Det er heller ikke unormalt at opleve skriveblokering, lige som du skal til at gå i gang med eksamensopgaven. Det er en måde ubevidst at beskytte sig selv mod nederlag. |
Lavt selvværd
| Når du stiller så høje krav til dig selv, at det er nærmest umuligt at leve op til dem, oplever du sjældent at få en succes. Det er med til at påvirke dit selvværd negativt. |
Stress, søvnproblemer, angst og depression
| Perfektionister er mere udsatte for stress end andre, og med stress følger ofte søvnproblemer. Svær perfektionisme kan også føre til udvikling af angst og depression, hvis den ikke behandles. |
Problemer i relationer
| Du kan opleve, at du holder andre mennesker på afstand og har svært ved at åbne dig op over for dem, fordi du er nervøs for, at de skal opdage, at du ikke er perfekt. Denne distance i relationerne kan betyde, at du mister oplevelsen af nærhed. Og hvis du stiller lige så høje krav til andre som dig selv, kan du også opleve utilfredshed i relationen. Andre kan leve lige så lidt op til de høje krav, som du selv kan. |
Selvom man mærker og erkender de negative konsekvenser, ønsker mange ikke at give slip på perfektionismen, fordi den også opleves som drivkraften bag succes, dygtighed og effektivitet.
Men for at den kontrollerende perfektionisme kan løsne sit greb i dig, er det første skridt at lære at se dine tanker for, hvad de er: Tanker. Ikke den absolutte sandhed.
Det handler altså ikke om at fjerne din perfektionisme, men om at du skal integrere og balancere den med andre vigtige dele af dig og dit studieliv. Det kræver bevidsthed og handling, og derfor får du her nogle gode råd, som kan hjælpe dig.
At se perfektionisme som en dårlig vane kan give anledning til, at du spørger dig selv om, hvad det er for en adfærd, du vil ændre, og hvorfor du vil ændre det. Hvis ikke du gør det, så kan du nemt falde tilbage i en gammel rille.
Oprems derfor alle plusser og minusser, der er forbundet med din perfektionisme. Hvor hjælper den dig, og hvor hæmmer den dig?
Med listen bliver du klogere på, hvorfor du ønsker forandringerne og dermed også nemmere ved at opsøge hjælp eller gå lidt mere konkret til værks og ændre på din adfærd.
Det er helt almindeligt at have indre dialoger med os selv. Nogle gange er de venlige, andre gange er det her, vi møder vores værste kritiker. Hvordan taler du til dig selv? Presser du dig selv med negative tanker såsom “Jeg er ikke god nok” eller “Du kan gøre det bedre end det”?
Hvis du genkender dette, og du gerne vil give din indre kritiker et spark bagi, så er du ikke alene.
Et godt råd er at være åben overfor dig selv og være nysgerrig på, hvad den indre kritiker fortæller dig. Det kan være generelt, men også i bestemte situationer som studiegruppen eller i undervisningen, hvor du rækker hånden op. Undersøg, hvilke tanker du har, og tal med en studievejleder om dem. Det er nemmere at tage hånd om dem, når du har dem foran dig på papir eller klar i din bevidsthed.
Imposter syndrom kan beskrives som et psykologisk mønster, hvor du tvivler på dine egne præstationer og har en vedvarende frygt for at blive afsløret. Du tror, at din succes skyldes held, eller at du har fået andre til at tro, at du er bedre end du er, og derfor faktisk har snydt dem.
Her er tre råd til, hvordan du kan få bugt med imposter syndrom:
| Hvad kan du gøre? | |
|---|---|
Der er ikke noget galt med dig
| Vær opmærksom på, hvornår du har tanker, der fortæller dig, at der er noget galt med dig, eller at du er en bedrager. Måske kan de ikke forsvinde, men du kan lære at lade dem ligge og ikke lade dem definere dig. |
Giv dig selv den rigtige feedback
| Fokusér mere på din indsats og mindre på resultatet. Det er med til at mindske præstationspresset, og minder dig selv om, hvad det er ved opgaven og processen, du godt kan lide. |
Tag imod anerkendelse
| Undgå at bortforklare, tilskrive det held eller undskylde din succes. Det var godt klaret. Du gjorde det! |
Perfektionismen er en del af dig, og den er lettere at få kontrol over, hvis du står ved den og taler højt om den.
| Hvad kan du gøre? | |
|---|---|
Del dine tanker, og tal højt om dem
| Prøv at dele dine tanker og følelser med andre - fortæl, hvordan du har det! Oftest vil sådanne samtaler efterlade en følelse af lettelse, og du vil nok opdage, at mange har det på samme måde som dig. Så tag fat i en god ven, forældre eller en studievejleder. Hvem du taler med, er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du ikke går alene med dine perfektionistiske tanker og følelser. |
Vis hvem du er bag “masken”
| Når trangen til perfektionismen tager over, investerer du energi i at fremstå kompetent og perfekt udadtil, men indeni kan du føle dig forkert. Det kan føles som om, at ingen virkelig kender dig bag den facade. Den følelsen kan du ændre ved gradvist at åbne op for andre. Du vil føle dig accepteret for den, du er, og de vil lære dig at kende uden filter. Det skaber en følelse af glæde og indre ro. Så frigør dig selv fra masken, og lad andre se den du er. |
Vis andre, at du begår fejl. | Det er afgørende at erkende, at du også laver fejl, og det er helt i orden at indrømme. Forestil dig, hvordan du ville støtte en god ven, der har begået en fejl. Øv dig i at indrømme dine fejl, og jo mere du gør det, desto lettere bliver det. Du frygter måske, at andre vil bedømme dig negativt, men ofte skaber det stærkere forbindelser. Tag chancen næste gang, du er sammen med en ven, og indrøm en fejl, selv en lille en. Det er allerede et vigtigt skridt. Gradvist kan du gøre det til en vane at stå ved dine fejl, måske endda grine lidt af dem. Lær at sige pyt. Det vil ikke kun give dig respekt, det vil også gøre det lettere at være dig selv. |
Skaf en oversigt over specialetitler fra dit fag, og lad dig inspirere af andres opgaver.
AU tilbyder studerende et kursus i Databeskyttelse (GDPR). Du kan gennemgå det og få et certifikat for gennemførsel. Se mere om kurset:
