Som studerende skal du forholde dig til store mængder tekst i forbindelse med undervisning, oplæg og opgaveskrivning. Det kræver både tid og energi at komme igennem et stort pensum - og nogle gange føles det ikke som om der er nok timer i døgnet til at nå at læse alt. Og det er heller ikke nødvendigvis meningen.
I stedet for at læse alle teksterne lineært fra første bogstav til sidste punktum, så tænk på læsning som en tre-trinnet proces med aktiviteter før, under og efter læsningen. Det kan hjælpe dig med at optimere både din tid og din forståelse.
Ofte skal du som studerende gennem store mængder tekst og håndtere et stort pensum, og det kan derfor være nødvendigt at prioritere din læsning afhægngig af, hvad formålet er. Noget skal læses meget grundigt, fordi du skal forstå indholdet i dybden, andet kan man læse mere overfladisk, fordi du skal have overblik over et stort stofområde eller sammenhængen mellem det. Hvis du tænker over, hvilket formål du har med din læsning, inden du går i gang med den konkrete tekst, kan du få meget mere ud af din læsning.
Tænk på din læsning som en proces, hvor du skal have mest muligt ud af teksten. Planlæg derfor din læsning, find formålet med din læsning og med teksten og forstå hvilken tekst du har med at gøre. Herefter kan du finde ud af, hvordan du vil læse teksten.
Planlægningen handler dels om at sætte tid af til at læse, fx i et ugeskema. Prøv at sætte 3-6 timers sekvenser af på tidspunkter, hvor du er veloplagt og læser godt. Med øvelsen Skriv om dine læsevaner (pdf). kan du finde ud af, hvor og hvornår du bør læse, for at give dig selv bedst mulige betingelser for at læse effektivt.
For at udnytte den tid, du har sat af til din læsning effektivt, kan du også prøve Pomodoro-metoden, hvor du læser i intervaller.
Dernæst handler planlægningen om at have en mere specifik plan for at komme igennem en tekst. Med udgangspunkt i teksttypen og formålet med at læse teksten skal du altså lægge en plan for, hvordan du vil læse teksten, hvordan du vil hjælpe dig selv til at forstå teksten undervejs, og hvordan du vil bearbejde teksten bagefter. Alt det kan du finde forslag til på denne side.
Læs mere om forskellige læsemåder her.
Læs mere om at forstå teksten her.
Del gerne erfaringer om gode læsevaner med dine medstuderende. Måske kan du lade dig inspirere af nogle af deres læsevaner og tilpasse dem til dine egne præferencer. I nedenstående video kan du lade dig inspirere af andre studerende og undervisere, der fortæller om, hvordan du kan gribe din læsning an og forberede dig bedst muligt til undervisningen.
Inden du går i gang med at læse, skal du skabe dig overblik over teksten og prøve at identificere, hvorfor du skal læse den, og hvad du skal forstå, når du har læst teksten. Måske har din underviser hjulpet dig på vej med nogle spørgsmål eller guidelines til læsningen. Hvis ikke din underviser har stillet spørgsmål til teksten, så kan du selv prøve at stille nogle spørgsmål, du vil søge svar på, når du læser.
Forskellige formål kunne være: |
|---|
|
For at få overblik over teksten kan du starte med at identificere, hvilken type tekst du har med at gøre. Er det eksempelvis en videnskabelig artikel, en oversigtstekst, en lærebog eller noget fjerde. Læs mere om forskellige teksttyper her.
Overblik over teksten giver dig også pejlemærker om, hvad der er centralt, og dermed hvad formålet med at læse den kunne være. Få konkrete metoder til at skabe overblik over en ny tekst i nedenstående handout.
Tekster er meget forskellige - de har forskellige formål, forskellige målgrupper og forskellige udtryk. Nogle tekster skal du fx bruge til at forstå en teori eller et begreb, andre skal give dig et historisk overblik, og andre igen skal du læse, fordi det er et eksempel på en videnskabelig metode.
I nedenstående tabel kan du se forskellen på nogle udvalgte teksttyper. Som studerende på universitetet kan du møde alle typer - og flere til. Teksttypen siger noget om, hvad du skal bruge teksten til, så derfor er det nyttigt at overveje, hvilken type tekst man har i hænderne, når man skal læse.
MASSEMEDIER | FAGBLADE | LÆREBØGER | FORSKNINGEMPIRISK/TEORIUDVIKLENDE |
|---|---|---|---|
| Uforpligtende oplysning | Faglig viden | Faglig viden | (Ny) faglig viden |
| Til underholdning | Til praksis | Til uddannelse | Til diskussion |
| For lægfolk | For praktikere | For studerende | For forskere |
Kendetegn:
| Kendetegn:
| Kendetegn:
| Kendetegn:
|
Få bedre kendskab til de forskellige teksttyper ved at lave nedenstående øvelse sammen med din studiegruppe. I kan eventuelt tage udgangspunkt i handoutet med de forskellige akademiske tekstgenrer.
Når du har afgjort, hvilken type tekst du har i hænderne, og hvad den kan bruges til, kan du også afgøre, hvordan du skal læse den. Så kan du gå i gang med selve læsningen.
Afhængigt af dit formål kan du læse teksten på forskellige måder eller kombinere dem, så du får mest muligt ud af din læsning.
Læseteknik | Formål og metode |
|---|---|
Overblikslæsning | En forudsætning for senere læsning. Du læser for at få indtryk af teksten. Du gennemser teksten. Du læser kun titel, kapitel og afsnitsoverskrifter, abstract, indholdsfortegnelse, konklusion, tabeller, figurer, eksempler og faktabokse for at finde ud af inddeling, sværhedsgrad og brugbarhed. |
Skimning | ”Overfladisk” ufokuseret læsemåde. Du læser for at orientere dig om indhold (omfang, art og niveau) og form (fremstilling og sprog). Du læser hurtigt og overfladisk. Du ønsker at få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten eller finde steder i teksten, du vil læse grundigere. |
Normallæsning | En måde at komme godt ind i stoffet. Du læser for at forstå og tilegne dig en forståelse for tekstens indhold og mening. Det hele læses for at få fat på: budskabet, helheden, tankegangen, den røde tråd, argumentationen, opbygningen, problemstillingen og resultaterne. |
Grundig intensiv læsning | Du læser for at lære i detaljer. Du læser ”ord for ord” for at lære indholdet, hente præcise, konkrete informationer, kunne det udenad, gengive nuancer. |
Opslagslæsning | Læsning fokuseret på konkrete oplysninger. Du henter konkrete informationer, som du skal bruge, og som du finder via opslagsværkets systematik. |
Selektiv læsning | En styret læsning. Du læser for at finde særlige informationer. Du læser bestemte dele af teksten eller læser teksten med særlige ”briller”, dvs. ud fra en særlig synsvinkel, som du har brug for fx til en konkret opgave. |
Download skemaet med de forskellige læsemåder nedenfor.
På universitetet vil du ofte støde på komplicerede tekster, teorier og rapporter, der kan være udfordrende at læse og forstå. For at hjælpe dig selv til bedre at forstå det, du læser - eller forstå, hvad det er, du ikke helt forstår - er det en god idé at læse aktivt. Det betyder, at du udfører andre aktiviteter, mens du læser.
Metoder til aktiv læsning | |
|---|---|
Arbejd dig igennem teksteksemplerne | Der ligger rigtig meget forståelse i materialets eksempler og ved at forstå dem, lærer du stoffet rigtigt. Hvis du finder det svært at forstå og arbejde dig igennem eksemplerne, så spørg dig selv, hvad du skal gå tilbage og læse for at kunne komme videre. |
Læs med en blyant i hånden | Notér, mens du læser. Skriv dine spørgsmål, tanker og formuleringer ned undervejs. Du kan eventuelt tegne figurer og modeller, der kan hjælpe dig med at forstå og huske indholdet.
|
Fokusér på illustrationer og figurer | Arbejder du med et pensum, der indeholder illustrationer, figurer, diagrammer og tabeller, er det vigtigt at læse og forstå dem. Supplerende visuelt materiale kan være lige så vigtigt som selve teksten, og de indeholder typisk mange informationer på lidt plads. Brug derfor tid på at forstå dem i dybden. |
Lav egne begrebs- og symbollister | Hvis du er usikker på betydningen af ord, begreber eller symboler, er det en god idé at slå dem op. Du kan lave en liste over betydningen af de mest centrale af dem, som du senere kan bruge til opgaveskrivning eller repetition. |
Formulér problemet | Hvis der er noget, du ikke forstår, så prøv at formulere dét, så præcist som muligt. Skriv dine spørgsmål ned, og tag dem med til din studiegruppe, instruktor eller underviser. |
Ved at læse pensum aktivt kan du få et større udbytte af dit arbejde samt styrke din faglige forståelse og læring. Hvordan du vælger at være aktiv under din læsning, hænger desuden sammen med dine tænkestrategier, altså hvordan du lærer (læs mere her).
Det kan være udfordrende at tilgå et specifikt emne, når du eksempelvis skal skrive en større opgave eller holde et oplæg. Det er derfor en god idé først at skabe overblik over emnet, inden du dykker dybere ned i det.
Herunder finder du konkrete forslag til, hvordan du kan læse dig ind i et emne, du skal formidle skriftligt eller mundtligt.
Sådan kan du læse dig ind i et emne: | |
|---|---|
| Læs dig ind på et nyt emne: start bredt, og snævr ind | Skal du i gang med et nyt emne eller fagligt felt, så begynd hellere med brede oversigtsværker end med den sværeste teoribog. Læs herefter en almen lærebog eller generel indføring i emnet, hvorefter du kan læse teoribøger, faglige antologier og almene professionsfagskrifter om emnet. Slut af med at læse de nyeste videnskabelige artikler om emnet. |
| Få det vigtigste med: læs udefra og ind mod midten | De fleste centrale og vigtige informationer står skrevet i begyndelser og i slutninger. Derfor kan du med fordel læse artikler, bøger, kapitler og afsnit udefra og indad. Dvs. at du ikke læser hverken hele bogen, hele kapitlet eller hele afsnittet lineært, men tværtimod fra begge ender. |
| Vælg et fokus med din læsning | Den måde du vælger at forholde dig til teksten på, giver også grundlag for forskellige forståelser. Hvis du forsøger at fokusere på for meget på én gang, risikerer du at gøre udbyttet af læsningen uklart, ufokuseret og upræcist. Derfor er det bedre at læse teksten flere gange og tilsvarende tage fokuserede notater. Dit fokus kan eksempelvis være:
|
Det kan yderligere hjælpe dig at overveje, hvordan du bedst tilegner dig ny viden ved at anvende forskellige tænkestrategier. Læs eventuelt mere om at lære at lære her.
Lærerbøger til beregningstunge fag læser du ved at arbejde dig igennem dem trin for trin. Det kræver en høj grad af koncentration, velvalgt læsemetode, og at der er sat nok tid af til arbejdet. Det er ikke unormalt, at det tager en halv til en hel time at læse og forstå en enkelt side i fag inden for eksempelvis matematik, fysik og biologi.
I beregningstunge fag læser du oftest med det formål at kunne løse og beregne opgaver. I stedet for at gå direkte i gang med opgaverne, skal du læse eller genlæse teksten for at forstå de grundlæggende principper. Det er den viden, du skal tage med dig videre på studiet, og som fremtidig undervisning vil bygge videre på.
Det er fristende at lægge teksten fra sig i det øjeblik, man er færdig med at læse den. Men hvis du holder fast i den lidt længere og bearbejder det læste, kan du opnå større forståelse og gøre det lettere at huske.
Efter læsningen er det tid til at bearbejde de noter eller spørgsmål, du har skrevet ned undervejs. Find en metode, der virker for dig. Det vigtigste er, at du skal skrive om teksten for dels at forstå den bedre og dels for at huske den bedre. Læs mere om notatteknikker.
Gode råd til at huske din tekst: | |
|---|---|
Skriv de vigtigste pointer | Formulér med dine egne ord de tre eller fem mest centrale pointer i teksten. Du kan evt. tilføje en sætning om tekstens argument for hver af de pointer. |
Skriv et resumé | Med dine egne ord skriver du ca. 10 linjer, hvori du opsummerer teksten. Resuméet kan også senere bruges til at vurdere, om du skal genlæse teksten fx i forbindelse med en opgave eller eksamen. Det kan derfor også være en god idé at tilføje tekstreferencer (fx sidetal), så du kan finde tilbage til det præcise sted i teksten. |
Lav et mindmap | Du kan lave et mindmap over eksempelvis teksterne i faget eller teorier/begreber, hvor sammenhængene bliver tydelige for dig selv. Dette mindmap kan du så udbygge, hver gang du har læst en ny tekst. |
Lav en liste med centrale begreber | På listen forklarer du begreberne med dine egne ord. Det er især relevant, hvis du har et teori- og begrebstungt fag. Din liste kan også gå på tværs af dine fag gennem hele dit studie, så du opbygger dit eget mini-opslagsværk. |
Diskutér teksten i din studiegruppe | At tale om teksten har samme effekt som skrivning i forhold til at forstå og huske. I gruppen kan I fx prøve at forklare nye begreber for hinanden eller aftale, at I hver især skriver spørgsmål til det, I ikke forstår, når I læser teksten, og disse spørgsmål kan I så efterfølgende prøve at besvare sammen i gruppen - eller tage med til jeres underviser. Læs mere om gruppearbejde. |
Forklar teksten til én uden viden | Når du skal forklare en tekst til én, der ikke ved noget om emnet, fx en anden studerende, din roomie, din mor eller din hund, er du nødt til at formulere dig uden brug af avancerede fagudtryk. På den måde bearbejder du teksten og kommer til at forstå den bedre. Overvej, om du vil optage din forklaring på lyd/video, så du kan genbesøge den for dig selv på et senere tidspunkt fx op til eksamen. Du kan eksempelvis prøve Feynman-metoden, som vist nedenfor |
Mange studerende har glæde af at have en læseplads. Se hvilke faciliteter AU Library / Det Kgl. Bibliotek kan tilbyde dig som studerende. Forhør dig også om mulighederne for at få en læseplads på dit institut.
Har du svært ved at lægge mobilen og de sociale medier fra dig under dit studiearbejde?
Er du ordblind eller mistænker, at du er det? Du kan kontakte Specialpædagogisk Støtte ved Aarhus Universitet og få støtte til dine skrive-/læsevanskeligheder. De kan også foretage en test for dysleksi (ordblindhed).
