Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lydoptagelser

At lave en lydoptagelse kan være relevant for dig i mange forskellige sammenhænge på universitetet. Det kan eksempelvis bruges til at dokumentere interviews eller formidle fagligt indhold. Nogle kan møde lydoptagelsen som en afleveringsform. Lydoptagelser kan eksempelvis også bruges til at producere podcasts om et fagligt emne, hvor du kan eksperimentere med formatet, herunder med planlægning af forløbet, faglig formidling, interviews, brug af intro og outro mm.

Gode råd til at lave lydoptagelser:

Planlæg din optagelse: 

  • Planlæg til hver optagelse, hvad du vil sige/hvad der skal ske hvornår.

  • Du kan med fordel skrive et manuskript og øve dig inden du går i gang med optagelsen.

Udstyr: 

  • Prøv så vidt muligt at bruge høretelefoner med en mikrofon. På den måde undgår at lyde fra højtalerne bliver opfanget af mikrofonen og skaber forstyrrelser i optagelsen.

  • Hvis der er andre end dig, der skal optages, bør du bruge en ekstern mikrofon. Alternativt brug mikrofonen i din smartphone frem for den, der er indbygget i din computer, da den højst sandsynligt giver en bedre lydkvalitet.

  • Hav eventuelt bløde genstande i nærheden af mikrofonen, såsom en puder eller en jakke, til at absorbere lyd. Dette kan give dig et bedre resultat.

Forhold: 

  • Prøv så vidt muligt at optage indendørs i et rum, hvor du ikke bliver forstyrret og hvor du kan undgå baggrundsstøj

  • Tænk over akustikken i rummet. Undgå store rum med få møbler og uden ting på væggene, da de kan skabe en ubehagelig rumklang i din optagelse.